Wrestler, skuespiller og tidligere MMA-kæmper Ronda Rousey og hendes mand, MMA-kæmper Travis Browne. venter deres første barn.
Parret lagde onsdag en video på YouTube, hvor de annoncerede den glædelig nyhed.
- Jeg kan ikke skjule det længere, så det er på tide at vise det, griner Ronda Rousey i videoen, imens hun viser maven frem.
34-årige Ronda Rousey fortæller også, at hun er fire måneder henne i graviditeten, og at terminsdatoen for fødslen er sat til 22. september.
- Vi er virkelige spændte på, at I alle skal møde babyen, ligesom vi selv er, siger Ronda Rousey.
Ronda Rousey blev for alvor verdenskendt, da hun dominerede alt og alle i kvindernes MMA. Senere endte det dog med nederlag, og hun valgte at skifte spor for at fokusere på skuespillet og wrestling.
Hun forlod dog wrestling-verdenen i 2019 netop på baggrund af, at hun ville stifte en familie.
Ronda Rousey og manden Travis Browne blev gift i 2017 på Hawaii.