Sådan har du aldrig hørt 'Barbie Girl' før

Ganske dramatisk fortolker Robbie Williams Aqua-hittet 'Barbie Girl'

Sådan kender man nok Robbie Williams bedst. Han optræder noget anderledes i sin fortolkning af 'Barbie Girl'. Foto: Sony
Sådan kender man nok Robbie Williams bedst. Han optræder noget anderledes i sin fortolkning af 'Barbie Girl'. Foto: Sony

'I'm a Barbie girl in a Barbie world' - Man er ikke i tvivl om, hvordan Aquas kæmpe hit fra 1997 lyder.

Robbie Williams har imidlertid kastet sig ud i noget af en fortolkningen af det ikoniske popnummer.

Kæmpe overraskelse: Robbie Williams er blevet far igen

Den 46-årige sanger kender du nok bedst for hits som 'Let Me Entertain You', og det må man sige, han stadig formår at gøre i sin udgave af 'Barbie Girl'.

Iklædt en ringbrynje om hovedet og en farverig tigerskjorte har han i bedste Hamlet-stil sin hånd på en ridderhjelm, mens han reciterer sangteksten til 'Barbie girl'. På en helt anden måde, end vi kender.

Det er hans kone siden 2010, Ayda Field, der har lagt videoen ud på Instagram. Til den bizarre video af Robbie Williams skriver hun 'Sir Robcelot'.

Artiklen fortsætter under billederne ...

Aqua tilbage i slut 90'erne. Foto: Mads Winther/Ritzau Scanpix
Aqua tilbage i slut 90'erne. Foto: Mads Winther/Ritzau Scanpix

Sådan så det ud, da Robbie Williams indtog Smukfest sidste år. Foto: Per Lange
Sådan så det ud, da Robbie Williams indtog Smukfest sidste år. Foto: Per Lange

Hvad hans store tanker bag fortolkningen af 'Barbie Girl' er, er uvis. Men det tyder på, at han ligesom de fleste andre har fået lidt corona-kuller og skal få tiden til at gå med et eller andet.

Robbie Williams har nemlig isoleret sig selv sammen med sin kone og deres fire børn i deres store hus i Los Angeles, USA, skriver blandt andet Daily Mail.

Havde sex med narkohandler: Mødte sin kone samme dag

Tidligere på måneden blev den tidligere 'Take That'-sanger genforenet med sin familie efter at have været væk fra dem i 21 dage. Han var nemlig blevet sat karantæne væk fra sin familie, efter han kom retur fra Australien.

I februar i år blev Robbie Williams og Ayda Field forældre til deres fjerde barn, der blev bragt til verden ved hjælp fra en rugemor.