Natten til lørdag løb den årlige Rock and Roll Hall of Fame af stablen i New York City. Det er et show til ære for de største musikere i verden, der bliver hædret og optaget i den prestigiøse kanon.
I år havde Snoop Dogg æren af at skulle optræde og holde en tale for den afdøde, legendariske rapper '2Pac', der skulle optages i Rock and Roll Hall of Fame.
Til den anledning havde den folkekære og marijuana-glade rapper planlagt en tale, der indeholdt en historie, Snoop Dogg aldrig før har fortalt: Hvornår og hvordan han røg sin første 'pind'.
Snoop Dogg starter forretning med hash-salg
Historien bag involverede den hædrede 2Pac og efterlod hele den film- og popstjernefulde sal flade af grin. Således kan både 'Tilbage til fremtiden'-stjernen Michael J. Fox og Pearl Jam-forsangeren Eddie Vedder spottes.
2Pac med det borgerlige navn 'Tupac Amaru Shakur' har solgt over 75 millioner plader på verdensplan, men døde i 1996 - kun 25 år gammel i et skuddrama.