Sangerinde lagt for had på nettet: Hvad er der galt med dig?!

Jessica Simpson er endnu en gang blevet kaldt en dårlig mor for et billede af datteren

Jessica Simpson lagt for had på nettet. Foto: All over press
Jessica Simpson lagt for had på nettet. Foto: All over press

Jessica Simpson i frækt eget badetøj

Jessica Simpson beskyldes for at være fuld på tv

Det er ikke første gang, at sangerinden Jessica Simpson bliver hængt ud på nettet for billeder af sin femårige datter. Brugerne på de sociale medier har før været hurtige på aftrækkeren til at fortælle Simpson, at hun opdrager sin datter HELT forkert.

Tidligere er hun blevet lagt for had for at farve datterens hår, og inden da fik brugerne på internettet også sat deres pis i kog, efter Simpson havde delt et billede af sin datter i en badedragt på de sociale medier.

Nu er det så sket igen.

Jessica Simpson har lagt et billede ud af sin datter, Maxwell, iført makeup i butikken MAC. 

Til billedet har sangerinden skrevet en tekst, der sammen med billedet, har fået brugerne op i det røde felt.

- Det her er ikke en reklame, MAC er min datters yndlingsbutik. Mor og datter-dag, har hun skrevet til billedet på det sociale medie Instagram.

Billedet viser datteren med læbestift og moren, der tager et billede af den makeup-glade fem-årige.

Det har fået en masse af brugerne på det sociale medie til at svine Jessica Simpson til og 'mom-shammed' (udskammet som mor, red.) hende for hendes måde at opdrage datteren på.

- Hendes yndlingsbutik? Hun skulle lege udenfor eller lære noget om verden, hun skal ikke sidde i en stol og tage makeup på i MAC. Hvad er der galt med dig? Skriver en af brugerne til Jessicas billede.

- Hun er alt for ung til makeup, du kommer til at fortryde det. Tro mig, skriver en anden.

- Hun er alt for ung til, at det skulle være hendes yndlingsbutik, tilslutter en tredje sig.

Det er dog ikke alle kommentarerne, der er negative. Mange af Simpsons fans ser ikke noget problem med billedet,og de roser hendes mor og datter dag.

- Folk skal slappe af. Det er en 'mor og datter-dag' hvor de går ud og laver, hvad de synes er sjovt, skriver en af de mere positive brugere.

Jessica Simpson sammen med sin datter. Foto: All over press
Jessica Simpson sammen med sin datter. Foto: All over press

Jessica Simpson: Frygter skænderi til sit bryllup

Se Jessica Simpsons vilde forvandling

Hvad synes du om, at Jessica Simpson giver datteren make-up på?