Sangerindes morder brugte to pistoler

Politiet i USA roser den skuddræbte sangerinde Christina Grimmie bror, der kastede sig over morderen, der var bevæbnet med to pistoler

Christina Grimmie ses her under en koncert i 2015 i New York. (Foto: AP)
Christina Grimmie ses her under en koncert i 2015 i New York. (Foto: AP)

Det er normalt kun i gamle western-film, at man hører og ser mænd bevæbnede med to pistoler. Men gerningsmanden til det brutale drab på sangerinden Christina Grimmie var også bevæbnet med to pistoler, da han i går brutalt myrdede den kun 22-årige sangerinde, da hun efter sin koncert på The Plaza Live i byen Orlanda gav autografer. Det skriver CNN.

Sangerinde skuddræbt efter koncert

Talsmanden for politiet i Orlando, Wanda Ford roser i øvrigt den skuddræbte sangerindes bror, der sørgede for, at morderens besærkergang ikke udviklede sig til en massakre.

- Hendes bror er en helt, fordi han taklede og stoppede morderen fra at skyde andre mennesker, siger Wanda Ford til CNN.

Det er i øvrigt stadig ikke offentliggjort, hvordan det er lykkedes for morderen at smugle to pistoler ind på det sted, hvor sangerinden Christina Grimmie gav autografer efter sin koncert.

Morderens navn endnu ikke offentliggjort
- Vi ved ikke endnu, om han bare var en tosset fan, der fulgte hende på twitter og andre sociale medier. Vi ved ingenting endnu, siger Wanda Ford.

Politiet har indtil videre hverken oplyst navn eller muligt motiv til det brutale mord.

Christina Grimmies pr-agent Heather Weiss kom i øvrigt med følgende udtalelse efter mordet:

- Det er med tunge hjerter, at jeg kan bekræfte, at Christina er død og er vendt hjem for at være sammen med Gud. Hun blev myrdet med skud efter sin koncert i Orlando, og hun overlevede desværre ikke de alvorlige skudsår. Vi beder alle om at respektere privatlivets fred for hendes familie og venner i denne sorgens stund.

Christina Grimmie optræder i Las Vegas. (Foto: AP)
Christina Grimmie optræder i Las Vegas. (Foto: AP)