De fleste af verdens superstjerner er flinke til at stoppe op og grifle en krusedulle på et stykke papir, hvis man spørger pænt
Der findes dog også en del kendte, der aldrig giver autografer, og som bliver sure, hvis man formaster sig til at spørge.
Seneste navn til offentligt at meddele, at det nu er helt slut med autografer er 'Breaking Bad'-hovedpersonen Bryan Cranston.
På Facebook meddeler han, at han efter pligtopfyldende i 18 år at have signeret alt, hvad fans bad om, nu har besluttet at gå på pension fra autograf-tjansen.

Dermed følger han i fodsporene på blandt andre den 77-årige Beatles-trommeslager Ringo Starr, der for 10 år siden meddelte, at han ikke længere ville skrive autografer og desuden ville smide al fanpost i skraldespanden.
Skuespiller Steve Martin fandt på toppen af sin karriere på at få trykt visitkort med sin underskrift, som han delte ud, når fans spurgte efter en personlig autograf.
På kortet stod der: 'Dette beviser, at du har haft et personligt møde med mig, og at du fandt mig høflig, venlig, intelligent og sjov'.
Harry Potter-stjernen Emma Watson er ikke helt afvisende overfor at skrive autografer, så længe det er børn, der spørger, men hun afviser at stille op til selfies sammen med fans.
Bill Murray giver gerne autografer, men man kan ikke være sikker på, at det er hans eget navn, han skriver.
Blandt andet skrev han under en golfturnering under med navnet Miley Cyrus med sprittusch på en fans pande.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.