Se popstjernens nye labre modelkæreste

Den tidligere One Direction-sanger Harry Styles har scoret sig en ny lækker sild i hjemlandet England

Den britiske popsanger og tidligere One Direction-medlem Harry Styles har fundet kærligheden i hjemlandet. Foto: All Over Press
Den britiske popsanger og tidligere One Direction-medlem Harry Styles har fundet kærligheden i hjemlandet. Foto: All Over Press

Den unge, britiske popstjerne Harry Styles har i tidens løb med garanti sat mange teenagepigers hjerter i brand med sit charmerende udseende, særlige sangtalent og ikke mindst sit lange, krusede hår.

Og den populære sanger har formentlig knust lige så mange uskyldige pigehjerter af samme grund med den dugfriske nyhed om sit nyeste kærlighedseventyr.

Styles har nemlig ifølge det engelske medie The Sun scoret sig et nyt, smukt lamseben i hjemlandet England ved navn Tess Ward.

Den nye flamme er heller ikke et ubeskrevet blad i den engelske presse, da hun nemlig har skabt sig en ganske fin karriere som både model og madblogger.

Det 27-årige, spritnye og nære bekendtskab er desuden uddannet som kok og har blandt andet udgivet kogebogen 'Naked Diet cookbook' i 2015.

Harry Styles åbner endelig op om sit forhold til Taylor Swift. Foto: All Over Press Intl. kendte Endelig! Harry Styles taler ud om Taylor Swift

De to datende kendisser skulle angiveligt have mødt hinanden gennem fælles bekendte.

- Det var kærlighed i luften med det samme Harry mødte Tess. De fandt hurtigt sammen om deres fælles interesse for firnurlig mode og mad – og tingene tog hurtigt en romantisk drejning, fortæller en kilde til The Sun.

- De har været på et væld af dates, imens Harry har været i London, og han har allerede introduceret hende til nogle af hans tætteste venner, tilføjer kilden.

Efter tidligere forliste forhold med blandt andre de to amerikanske celebriteter og maneaters Taylor Swift og Kendall Jenner valgte det nu 23-årige, tidligere One Direction-medlem at lægge stilen om og ty til nye dating-metoder.

- Jeg plejede at researche mine dates, men så besluttede jeg mig for at stoppe med det. Det var umuligt at møde nye mennesker uden at have et forudindtaget indtryk af personen, som du aldrig før havde mødt. Til sidst føltes det bare forkert og mærkeligt, har Harry Styles tidligere fortalt ifølge The Sun.

Artiklen fortsætter under billeder...

Harry Styles solo-album udkommer allerede den 12. maj og kommer til at hedde noget så simpelt som 'Harry.Styles'. Foto: Robert Altman/AP
Harry Styles solo-album udkommer allerede den 12. maj og kommer til at hedde noget så simpelt som 'Harry.Styles'. Foto: Robert Altman/AP
 

ENDELIG! Nu er datoen for Harry Styles' solo-album blevet annonceret. Og der er ikke længe til. Foto: All Over Press INTL. MusikNYT Harry Styles offentliggør dato for soloalbum

Ved at lade dating-detektivkasketten blive liggende på hattehylden lader det altså nu til at popstjernen har haft held i kærligheden. Romancen ser i hvert fald ud til at blomstre mellem det nyforelskede kendispar.

Der kan dog hurtigt komme skår i glæden, eftersom sangeren, der i sidste uge udkom med sin debut-single 'Sign of times', har residens over there, mens blogger-baben holder til i det britiske.

Den madglade skønhed har dog selv meldt ud, at hun har spændende planer for fremtiden, der heldigvis for Harry inkluderer tv-tid og modeljobs både i England og USA.

Den tidligere One Direction-darling Zayn Malik. Foto: AP Intl. kendte Kvittede boyband og slap for angst og spiseforstyrrelse