Annonce:
Annonce:

Seks år efter sin død: Nu udkommer hans dagbog

Alan Rickman døde i 2016 efter længere tids kræftsygdom. Han blev 69 år

Inden længe kan du læse Alan Rickmans private dagbogsnotater. Foto: Olivia Harris/Ritzau Scanpix
Inden længe kan du læse Alan Rickmans private dagbogsnotater. Foto: Olivia Harris/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Det er efterhånden længe siden, den britiske skuespiller Alan Rickman gik bort i en alder af 69 år som følge af kræft i bugspytkirtlen.

Men hans ord døde ikke med ham. Inden længe udkommer nemlig bogen 'Madly Deeply: The Diaries of Alan Rickman' - altså en samling af dagbogsnotater fra den afdøde 'Harry Potter'-stjerne.

Man skal dog ikke vente til udgivelsen med at snage i de private optegnelser. Den britiske avis The Guardian har eksklusivt fået lov til at bringe uddrag af bogen, og her er det særligt stjernens refleksioner over netop sin medvirken i 'Harry Potter'-serien, der stjæler fokus.

Ifølge mediet skriver han blandt andet, at han i 2005 traf beslutning om at fortsætte i rollen som professor Severus Snape i de populære film, selvom han kort tid før optagelserne til den femte film i rækken blev diagnosticeret med en aggressiv form for prostata-kræft.

Annonce:

Kendte hemmeligheden
Og i 2007 reflekterede han over sin karakters udvikling i forbindelse med den syvende og sidste bog, hvor det afsløres, at professor Snape altid har elsket Harry Potters mor.

Alan Rickman skriver, at han alle årene har kendt til sin karakters hemmelighed.

'Jeg er færdig med at læse den sidste 'Harry Potter'-bog. Snape dør på heroisk vis, Potter beskriver ham over for sine børn som en af de modigste mennesker, han nogensinde har kendt, og han kalder sin søn Albus Severus'.

'Det var i sandhed en karakterændring. En lille flig af information fra Jo Rowling ('Harry Potter'-forfatter, red.) for syv år siden - Snape elskede Lily - gav mig en klippekant at hænge mig fast i', skrev Alan Rickman.

Rickman nåede at spille med i alle otte 'Harry Potter'-film, inden han døde 14. januar 2016 i London.

Han var derudover kendt fra film som 'Die Hard', 'Truly, Madly, Deeply', 'The Hitchhiker’s Guide to the Galaxy', 'Love Actually' og 'Robin Hood: Prince of Thieves.'

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Populært i Ekstra Bladet+

Spar med
Elpris LIGE NU
Vestdanmark
-
kr. pr. kWh*
Østdanmark
-
kr. pr. kWh*
Annonce:

Mest læste lige nu

Kritikken af Færøerne fremtræder som hykleri, der skal dække over eget fedtspil
Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:

Mere om krop og velvære med Ekstra Bladet+

Mere om krim med Ekstra Bladet+

Det bedste fra Ekstra Bladet+

Mest læste fra den seneste uge

Bagholdet

Annonce:
Annonce: