Sender opsang til sine fans: Tid til at stoppe

Skuespilleren Henry Cavill beder fans stoppe spekulationerne på nettet

Henry Cavill er blandt andet kendt fra filmene 'Man of Steel' og 'Enola Holmes'. Foto: Joel C. Ryan/Ritzau Scanpix
Henry Cavill er blandt andet kendt fra filmene 'Man of Steel' og 'Enola Holmes'. Foto: Joel C. Ryan/Ritzau Scanpix

Den 38-årige britiske skuespiller Henry Cavill måtte forleden ty til Instagram for at bede sine fans stoppe med at spekulere og granske i hans privatliv.

Opslaget kommer, lidt over en måned efter at Cavill gjorde det Instagram-officielt med sin kæreste, Natalie Viscuso, da de blev spottet sammen i London.

'Jeg ved, det kan være sjovt at spekulere, sladre og dykke ned i vores egne ekkokamre på internettet, men jeres 'passion' er forkert placeret, og det sårer de mennesker, jeg holder allermest af,' skriver 'The Witcher'-stjernen i et langt Instagram-opslag.

'Men selv de mest konservative af jeres negative antagelser omkring mit private og professionelle liv er bare ikke sande,' skriver skuespilleren.

Skuespilleren skriver, at han selvfølgelig sætter pris på den passion, de fans, der spekulerer, har, og han er glad for støtten, så er det hele blevet for meget for ham.

Henry Cavill siger ikke direkte, hvilke spekulationer der er tale om, men han runder af med, at han håber, at fans og følgere i fremtiden vil være glade på hans vegne - han er nemlig selv både glad og forelsket.

31-årige Nathalie Viscuso er ifølge sin LinkedIn Vice President of Television and Digital Studios hos Legendary Entertainment. Produktionsselskabet var både med til at producere 'Man of Steel' (2013) og 'Enola Holmes' (2020) - begge film med Cavill på rollelisten.