Det er ikke nyt, at de kendte er særdeles kreative, når de skal finde på navne til deres arvinger.
Paris, Chicago, Kulture og True er bare nogle af eksemplerne på, hvad kendisbabyer er blevet kaldt de seneste år. Navne man trods alt kan udtale uden de store problemer.
Sådan er det ikke helt med Tesla-direktør Elon Musk og pop- og electronica-sangerinden Grimes' nyfødte søn.
Sanger afslører stor nyhed med topløst billede
Han har fået det meget lidt mundrette navn X Æ A-12. Og det er ingen joke!
Selvom det lyder som det rene volapyk, og ingen vist har gennemskuet, hvordan navnet skal udtales, er det alt andet end et tilfældigt valg.
I et tweet forklarer den 32-årige nybagte mor på, hvad bogstaver og tal i navnet dækker over.
- 'X', den ukendte variabel.
- 'Æ', min elvermåde at stave Ai (kærlighed og/eller kunstig intelligens).
- 'A-12' = forløber for SR17 (vores yndlings-fly). Ingen våben, intet forsvar, bare fart. God i kamp, men ikke-voldelig', lyder forklaringen fra
Claire Elise Boucher, som er det borgerlige navn på sangerinden, der har dannet par med Elon Musk siden 2018.
Elon Musk på kendis-bar i vanvittig monstertruck
I tweetet forklarer hun, at bogstavet A i navnet også står for 'archangel', altså ærkeengel på dansk, og at nummeret 12 i kinesisk astrologi står for rottens år, som er det, den lille baby er født i.
Elon Musk fik seks sønner fra sit ægteskab med forfatteren Justine Wilson, men den førstefødte led vuggedøden ti uger efter fødslen.
Sønnerne hedder i øvrigt Nevada, Griffin, Damian, Xavier, Saxon og Kai.