Parret sagde ja til hinanden for første gang for 12 år siden, og nu gentager de successen. Det afslører Bettina Aller selv på sin Facebook-profil.
'Nu har vi været sammen i 19 år, gift i 12 af dem, så vi gør det sgu igen', skriver hun i opslaget.
Og det er ikke en hvilken som helst dag, parret har valgt at lade sig gifte på.
Bettina Allers mand, Jean-Gabriel Leynaud fylder på lørdag 50 år, og det fejrer parret ved at gifte sig for anden gang og dermed forny ægteskabsløfterne.
Parret er sammen forældre til tvillingerne, Marco og Louis.
– Jeg skulle lige komme mig over chokket over, at der var to, men det er bare dejligt. Vi er så glade, sagde blad-dronningen til Ekstra Bladet, dengang hun fandt ud af, at de ventede tvillinger.
Bettina Aller har udover tvillingerne to børn fra et tidligere ægteskab.
Bettina Aller er et særdeles velkendt navn i mediebranchen, hvor hun er overdirektør i Aller Media, som blandt andet udgiver de to kendte ugeblade Familie-Journalen og Billed-Bladet.
Ekstra Bladet har forsøgt at få en kommentar fra Bettina Aller, men det har i skrivende stund ikke være muligt.