Skuespiller Charles Grodin er død

Charles Grodin er død efter en kamp mod knoglemarvskræft

Charles Grodin fotograferet i 2012. Foto: Evan Agostini / Ritzau Scanpix
Charles Grodin fotograferet i 2012. Foto: Evan Agostini / Ritzau Scanpix

Den amerikanske skuespiller Charles Grodin har tabt kampen mod knoglemarvskræften og er død i en alder af 86 år.

Det rapporterer The New York Times, som har fået dødsfaldet bekræftet af skuespillerens søn, Nicholas.

Grodin, der blandt andet var kendt for sine roller i 'The Heartbreak Kid' fra 1972 og 'Beethoven'-filmene fra 90'erne, døde ifølge sønnen tirsdag i sit hjem i staten Connecticut i USA.

Charles Grodin er særligt kendt for sin rolle i familiefilmene om hunden Beethoven fra 90'erne. Her er han fotograferet i 1992. Foto: Ritzau Scanpix
Charles Grodin er særligt kendt for sin rolle i familiefilmene om hunden Beethoven fra 90'erne. Her er han fotograferet i 1992. Foto: Ritzau Scanpix

Han begyndte sin karriere som skuespiller i 60'erne, og i 1968 havde han en mindre rolle i Roman Polanskis film 'Rosemary's Baby'.

I 1988 spillede han desuden sammen med Robert De Niro i actionkomedien 'Midnight Run'.

Charles Grodin trak sig tilbage fra skuespillet i midten af 90'erne, hvor han i stedet prøvede en karriere som tv-vært og politisk kommentator af.

I 2010'erne vendte han igen tilbage til de skrå brædder, inden han helt blev pensioneret i 2017.

Han efterlader sig sin kone, Elissa Dyrwood, og to børn.