Skuespiller forsvundet

31-årige Tanya Fear er forsvundet på fjerde dag. Hun har blandt andet spillet med i serien 'Doctor Who' og filmen 'Kick-Ass 2'

Tanya Fear blev sidst set i en butik i Californien. Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images
Tanya Fear blev sidst set i en butik i Californien. Foto: Matt Winkelmeyer/Getty Images

Den 31-årige skuespiller og komiker Tanyaradzwa Fear, der er kendt som Tanya Fear, er forsvundet.

Det er fire dage siden, hun sidst er blevet set, og derfor leder familie og venner intensivt efter hende.

Det skriver flere internationale medier, heriblandt ABC News og Sky News.

På det sociale medie Twitter er der blevet oprettet en konto ved navn 'FindTanyaFear', som deler alle de oplysninger, der kommer frem i sagen, så private kan hjælpe med at lede efter skuespilleren.

Siden hun blev meldt savnet torsdag 9. september, er Tanya Fear angiveligt blev set søndag i det sydlige Californien i en dagligvarebutik fra kæden Trader Joe's. Siden har familien meldt hende savnet til politiet i Los Angeles, udtaler hendes manager, Alex Cole, til Sky News.

Manageren fortæller, at han selv sidst talte med hende for otte dage siden, hvor de diskuterede arbejde, og at han havde det helt fint. Derfor kom det som et chok for ham, da han fik at vide, at hun var forsvundet.

Artiklen fortsætter under billedet ...

Tanya Fear har spillet med i en episode af 'Doctor Who' i 2018, men hun har aldrig fået en helt stor karriere som skuespiller. Der er dog store film på hendes CV som 'Kick-Ass 2'.

Hun har desuden haft en længere rolle i tv-serien 'Spotless', hvor hun var med i 15 episoder.