Den amerikanske skuespiller Stephen Collins, 67, taler nu ud og indrømmer offentligt at have forulempet tre mindreårige piger.
Det sker i en pressemeddelelse til People.com.
- For fyrre år siden gjorde jeg noget frygteligt forkert, som jeg virkelig fortryder. Jeg har arbejdet på at gøre op for mine handlinger lige siden, skriver han.
Brækfornemmelser over pædofil ægtemand
Udmeldingen kommer, efter at det i oktober kom frem, at skuespilleren havde sex-misbrugt de tre mindreårige piger.
Hans ekskone, Faye Grant, havde hemmeligt optaget samtaler, som ægteparret havde haft med en terapeut tilbage i 2012, hvor 7th Heaven-skuespilleren indrømmede at have forulempet pigerne.
Her ses Stephen Collins til Creative Arts Emmy Awards 2006 (video: Splash)
Filmstjerne indrømmer pædofili
Båndet kom efterfølgende i mediet TMZ's besiddelse.
- Jeg har besluttet at tale om det her offentligt, fordi forskellige nyhedsmedier for to måneder siden offentliggjorde en optagelse lavet af min ekskone, Faye Grant, under en fortrolig parterapi-samtale i januar 2012. Denne optagelse blev foretaget, uden at jeg eller terapeuten var klar over det.
- På dette bånd beskriver jeg hændelser, der fandt sted for 20, 32 og 40 år siden, fortæller skuespilleren.
Stephen Collins er kendt for sin rolle som præst og far i den amerikanske tv-serie 7th Heaven, der på dansk tv fik navnet 'I den syvende himmel'.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.