Ferien fik en dårlig start for hollywoodskuespilleren Russell Crowe og hans to sønner. Da de i dag ville checke ind i lufthavnen i Sydney, fik de en besked, som gjorde farmand så rasende, at han for i flint på Twitter og valgte helt at droppe flyveturen.
Flyselskabet Virgin Australian afviste at tage sønnernes hoverboards med ombord.
'Gladiator' overvejer at købe traditionsklub
De populære hoverboards, også kendt som segboards og airwheels, kan nemlig udgøre en fare for flysikkerheden. Risikoen for at batterierne kortslutter eller bryder i brand har fået flere store flyselskaber, heriblandt SAS og Norwegian, til at forbyde legetøjet, både i håndbagagen og som indchecket bagage.
Flyselskaber lukker gaten totalt: Hoverboards - ingen adgang
Forbuddet, som blev annonceret tidligere på måneden, var dog gået Russell Crowes næse forbi. Den 51-årige skuespiller fik derfor først beskeden i lufthavnen og reagerede med en række vrede udbrud på Twitter rettet mod flyselskabet Virgin Australia.
- Latterligt @VirginAustralia. Ingen segwayboards som bagage? For sent at fortælle os det i lufthavnen, lyder det fra skuespilleren, som afslutter med en svada mod flyselskabet:
- Farvel, Virgin. Aldrig mere.
Russell Crowe og sønnerne på 9 og 11 skulle have været til feriebyen Coffs Harbour på den australske østkyst, skriver Daily Mail. Men åbenbart ikke uden deres hoverboards, for familien forlod lufthavnen, da det stod klart, at sønnernes legetøj ikke var tilladt ombord.
På Twitter er der dog langt fra opbakning til Russell Crowe blandt hans mange følgere.
Paven velsigner Crowe, men ikke Noa-filmen
For eksempel skriver Johan Koelb:
- Yeah, udsæt hellere hele flyet for fare, så dine børn ikke behøver at undvære deres legetøj.
Og Jan Laczynski:
- Forstår du, at disse er farlige at have med ombord? Bekymrer du dig om din familie og andre?
Fra fit til fede: Se stjernerne der tog voldsomt på
Virgin Australia svarer skuespilleren på Twitter, at hoverboards er forbudte hos alle store australske flyselskaber, og at de håber at se ham ombord igen snart.
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.