Skuespillers forældre døde samtidig: 'Jeg tiggede og græd'

Den amerikanske skuespiller Alicia Witt mistede i december på mystisk vis sine forældre, der menes at være omkommet af kulde. 'De ville ikke hjælpes,' siger datteren nu - og sætter dermed endelig ord på den tragiske hændelse

Alicia Witt i en gladere stund. Lige nu er hun således stadig i sorg over begge forældres død - formentlig af kulde - i deres hjem i december sidste år. Foto: Ritzau Scanpix
Alicia Witt i en gladere stund. Lige nu er hun således stadig i sorg over begge forældres død - formentlig af kulde - i deres hjem i december sidste år. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Skuespilleren Alicia Witt letter nu sit hjerte på både Instagram og Facebook, efter at hun mistede begge sine forældre på én gang for godt en måned siden i slutningen af december 2021.

De blev på mystisk vis fundet døde i deres hjem i staten Massachusetts, efter at Alicia Witt var blevet bekymret, fordi hun ikke kunne få fat i dem telefonisk.

Hun bad derfor et familiemedlem tjekke op på 86-årige Robert Witt og 75-årige Diane Witt, der altså desværre lå omkommet. Politiet fastslog, at der ikke var tale om en forbrydelse, men at ægteparret, der i forvejen var svækkede af sygdom, formentlig var døde af kulde.

'Jeg anede ikke, at deres varme var gået ud. Jeg vil aldrig forstå, hvordan eller hvorfor de traf valget om ikke at fortælle mig det - ikke at lade mig hjælpe med det. Mit hjerte er knust,' skriver Witt blandt andet i et langt opslag på sin Facebook-profil - et opslag, der er væsentligt længere og mere udførligt end hendes ditto på Instagram.

Artiklen fortsætter under opslaget ...

Forældre var stædige
Alicia Witt er blandt andet kendt for roller i 'Orange is the New Black', 'The Walking Dead' og den oprindelige 'Dune'-film fra 1984.

Skuespilleren skriver videre, at hendes forældre var stædige, ikke ville hjælpes generelt, og at de ikke havde ladet hende besøge dem i over et årti.

'Jeg tiggede, græd, prøvede at ræsonnere med dem, prøvede at overbevise dem om, at lade mig hjælpe dem med at flytte - men hver gang blev de rasende på mig og fortalte mig, at jeg ikke havde ret til at fortælle dem, hvordan de skulle leve deres liv, og at de havde det hele under kontrol. Mine forældre var smukke, originale sjæle, og med det traf de valg - valg, jeg ikke kunne tale dem fra,' lyder det.

Alicia Witt beretter, at hun stadig ikke er kommet sig over chokket, da hun stod med telefonrøret og håbede, der ville komme livstegn fra de gamle, syge forældre, men i stedet modtog den værst tænkelige besked.

'Det føles stadig ikke virkeligt,' erklærer hun som indledning på sit lange opslag.

Elskede dem
Der er dog én ting - midt i sorgen - der glæder hende.

'Vores sidste ord til hinanden var 'jeg elsker dig'. Den del var enkel. Jeg var aldrig i tvivl. De elskede mig så meget. Og jeg elskede dem så meget.'

Parret blev begravet tidligere på måneden.

Alicia Witt er ud over at være en populær skuespillerinde også forfatter, pianist og singer/songwriter.

Du kan se hendes Instagram-opslag om følelserne i forbindelse med forældrenes bortgang og slide i Alicia Witts familieminder herunder:

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør om Sigurd Barretts shitstorm i Kvindetribunalet.Musikeren, som mange børn kender fra DR, er havnet i sit livs stormvejr, efter han har optrådt til et arrangement, hvor man kunne blive vaccineret

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind