'Avatar: The Way of Water' har lagt - og lægger - biograferne ned for tiden, og den har allerede indtjent astronomiske to mia. dollars svarende til mere end 13 mia. gode danske kroner.
Dermed indskriver filmen sig i en eksklusiv top seks over de bedst indtjenende film nogensinde - noget af en bedrift for instruktør James Cameron.
Men skuespillerinden Zoe Saldana, der spiller rollen som Neytiri i Avatar-universet, kan også prale og juble.
Hun har således været med i fire af de seks film nogensinde, der har tjent over to mia. dollars, og det gør hende dermed til rekordholder og den bedst sælgende skuespiller i historien, idet ingen har opnået den bedrift før hende.
Det skriver Kino.dk.
Læs også: Snydt for Avatar-milliarder
Filmene i top seks, hun har været med i, er 'Avatar' og 'Avatar: The Way of Water' samt Marvel-blockbusterne 'Avengers: Endgame' og 'Avengers: Infinity War'.
De to øvrige film i top seks er 'Titanic' og 'Star Wars: The Force Awakens'.
I Avengers-universet spiller Zoe Saldana figuren Gamora, ligesom hun også gør i 'Guardians of the Galaxy'-filmene.
Og netop sidstnævnte univers bliver næste lejlighed til at se Zoe Saldana på det hvide lærred.
I maj er der således premiere på 'Guardians of the Galaxy Vol. 3'.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Bubber var i swingerklub da han optog tv-programmet 'Danmark ifølge Bubber'. Hør ham fortælle om den oplelvelse i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app