Annonce:
Annonce:

Slipper ud før tid: Fængslet skuespiller løslades til jul

Lori Loughlins plan om at afsone sin fængselsstraf inden jul ser ud til at lykkes for hende

Lori Loughlin og Mossimo Giannulli erklærede sig skyldige tidligere i år. Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix
Lori Loughlin og Mossimo Giannulli erklærede sig skyldige tidligere i år. Foto: Brian Snyder/Ritzau Scanpix
Annonce:
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Lori Loughlin sluttede oktober af med at lade sig fængsle, da 'Full House'-skuespilleren valgte at starte afsoningen af to måneders lange fængselsdom, hun fik tidligere i år.

Lori Loughlin og hendes mand, modedesigneren Mossimo Giannulli, erklærede sig tidligere i år skyldig i bestikkelse, efter de betalte 500.000 dollars - omkring 3,1 millioner kroner - for at få deres døtre, Olivia Jade og Isabella Rose, optaget på University of Southern California.

Pengene betalte de for at få døtrene optaget på roholdet på det prestigefyldte universitet under falske forudsætninger, men det slap de ikke godt fra.

Blev dømt for bestikkelse: Nu er kendt skuespiller i fængsel

Annonce:

Lori Loughlin skulle senest starte sin afsoning 19. november, men en kilde fortalte til People, at hun startede afsoningen før tid, fordi hun havde et håb om, at hun i så fald ville nå at være hjemme til jul. Og det får hun formentlig lov til.

Flere medier - heriblandt TMZ og Page Six - skriver, at myndighederne nu har fastsat datoen for skuespillerens løsladelse. Den er blevet sat til søndag 27. december.

Sagen er dog den, at man sjældent bliver løsladt i weekenden eller på helligdage, så hvis datoen falder på en af de dage, bliver man i stedet sluppet fri hverdagen inden.

Det er torsdag 24. december, og dermed kan hun altså med stor sandsynlighed være hjemme sammen med familien, når der skal åbnes gaver den efterfølgende morgen.

Lori Loughlin (i midten) spillede Rebecca Donaldson-Katsopolis i 'Full House' - 'Hænderne fulde' på dansk. Den kørte i første omgang mellem 1987 og 1995 og blev i 2016 genoplivet. Den femte og sidste sæson blev afsluttet tidligere i år. Foto: Bob D'Amico
Lori Loughlin (i midten) spillede Rebecca Donaldson-Katsopolis i 'Full House' - 'Hænderne fulde' på dansk. Den kørte i første omgang mellem 1987 og 1995 og blev i 2016 genoplivet. Den femte og sidste sæson blev afsluttet tidligere i år. Foto: Bob D'Amico
 

Det samme skete for 'Desperate Housewives'-stjernen Felicity Huffman, der blev dømt i samme sag og afsonede sin straf tidligere i år. Hun nåede kun at afsone 11 af de 14 dage, hun skulle sidde i fængsel, da datoen for hendes løsladelse også faldt på en søndag.

Annonce:

Mossimo Giannulli, Lori Loughlins mand, skal fem måneder i fængsel, levere 250 timers samfundstjeneste og betale 250.000 dollars i bøde for sin rolle i sagen.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Annonce:
Politiske skandaler har siden 2003 udløst 12 kommissioner
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: