Vi kender det alle: Far er mangemillionær og betaler for alt, vi har brug for.
Nå, ikke?
Men det var virkeligheden for Joseph Baena, der er søn af skuespiller, bodybuilder og tidligere guvernør Arnold Schwarzenegger.
I et interview med Essentially Sports fortæller han, hvordan farmand betalte for hans uddannelse.
Indtil kassen en dag blev smækket i.
- Jeg er enormt taknemmelig for, at min far hjalp mig igennem universitetet. Men lige efter jeg blev færdig, var han sådan: 'Afsted. Nu er du på egen hånd.'
Artiklen fortsætter under billedet ...
Arbejder som ejendomsmægler
Det viste sig imidlertid at være det skub, sønnike havde brug for.
I samme interview fortæller Joseph Baena nemlig, at selvom han gerne ville gøre karriere som skuespiller og bodybuilder, så måtte han søge nye græsgange for at forsørge sig selv. Og valget faldt på ejendomsmæglerbranchen.
- Jeg manglede et arbejde og fik ikke de skuespillerjobs, jeg troede, jeg ville få. Så jeg tænkte 'Jeg er nødt til at gøre noget', så jeg endte med at komme i praktik i en ejendomsmæglerkæde.
Og kort efter han startede i sin praktik, opdagede han, at han havde talent.
- Jeg kom derind. Og jeg ville bare lære så meget som muligt, samtidig med at jeg fik en form for indkomst. Og så nød jeg det bare og tænkte: 'Jeg tror, jeg kan gøre det her ret godt.' Og så fik jeg min ejendomsmægler-licens.
Resultatet af en hemmelig affære
Hvis du undrer dig over, at Baena ikke deler sin fars ikoniske efternavn, er det fordi han er resultatet af Terminator-skuespillerens hemmelige affære.
Joseph er nemlig søn af Arnold og Schwarzenegger-familiens tidligere husholderske Mildred Baena, som far-Arnold altså havde et forhold til, mens han var gift med sin kone.
Mildred var angiveligt gravid med Joseph på samme tid, som Schwarzeneggers nu ekskone Maria Shriver ventede deres fjerde barn - en hemmelighed, der først kom offentligt frem i 2011. Hvorefter Shriver derfor forlod Schwarzenegger.