Spinkel skuespiller feder sig selv op

Jared Leto skal spille med i en ny superskurkefilm, og i den forbindelse spiser han en hel masse mad for at blive større

Følg Internationale kendte

De fleste kure handler om at tabe sig.

Men for skuespilleren Jared Leto er det lige omvendt. Han skal nemlig tage en masse kilo på, fordi han skal spille rollen som Jokeren i den nye superskurkefilm 'Suicide Squad', der får premiere til april næste år.

Det skriver Billboard Magazine.

- Det kan være en enormt givende ting at gøre, men det er også ret destruktivt. Din krop ændrer sig for evigt, og jeg prøver altid at rådgive folk til ikke at gøre som mig, fortæller Leto, der foruden sit job som skuespiller også står i spidsen for det populære rockband 30 Seconds To Mars.

Jared Leto: Voksede op blandt hippier

I 2000 undergik den 43-årige amerikaner en ekstrem slankekur, idet han skulle spille en underernæret junkie i filmen 'Requiem For A Dream', og syv år senere gjorde han det modsatte.

Her tog han nemlig over 27 kilo på, fordi han i filmen 'Chapter 27' skulle spille rollen som Mark David Chapman, som var Beatles-ikonet John Lennons drabsmand.

Og det er ikke kun skuespillerens vægt, der varierer. Hans roller er nemlig også meget forskelligartede. Foruden junkie og drabsmand har han også spillet en hivsmittet transseksuel i sidste års storfilm 'Dallas Buyers Club'.

Fik Oscar for rolle som transseksuel

Netop den rolle gav ham en Oscar for den bedste mandlige birolle ved sidste års Oscar-prisuddeling.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?