Heldigvis har skuespillerinden bag Bridget Jones mere held i kærlighed end den utjekkede, men elskværdige karakter.
52-årige Renée Zellweger har nemlig fundet sammen med den 42-årige tv-vært Ant Anstead. Det sker mindre end et år efter, at tv-værten blev skilt fra sin ekskone.
De to begyndte ifølge flere medier at se hinanden i sommer, men først nu bekræfter Ant Anstead forholdet med et opslag på sin Instagram-profil.
'Wow, der er noget helt specielt over New Orleans! De sene aftentimer, den vilde historie som denne nørd elsker, arkitekturen, blandingen af forskellige kulturer, maden, menneskerne, lugtene og lydende!', skriver han til sit opslag, hvor han har det et billede af de to turtelduer, der kysser hinanden.
'Alt gjort bedre af det magiske selskab, som jeg deler det med', tilføjer han og hentyder til Zellweger.
Britiske Ant Anstead, som er kendt fra det bil-programmet 'Wheeler Dealers', har tidligere været gift med ejendomsmægleren Christina Haack fra 2018 til 2020, som han har sønnen Hudson med.
Ant Antsead har derudover to børn, Amelie og Archie, fra sit ægteskab med ekskonen Louise Anstead.
Renée Zellweger var i starten af nullerne forlovet med Jim Carrey. Senest har hun dannet par med Doyle Bramhall fra 2012-2019.
Men nu har hun altså fundet kærligheden med den britiske tv-vært.