Skuespiller Alfie Curtis, der i rollen som Dr. Evazan forsøgte at skræmme en ung Luke Skywalker i baren på Mos Eisley i den første 'Star Wars'-film fra 1977 er død, 87 år gammel. Det skriver blandt andre The Hollywood Reporter og International Business Times.
Luke Skywalker-skuespilleren Mark Hamill, der havde hovedrollen i filmen og netop nu kan opleves i biograferne i den anmelderroste ottende film i rækken - 'The Last Jedi' - skriver på Twitter mindeord til sin afdøde kollega.
- Alfie Curtis gjorde Star Wars Mos Eisley Cantina-scenen (en af de mest mindeværdige, jeg nogensinde har været en del af) om muligt endnu mere mindeværdig. Ligeså frygtindgydende, han var, når kameraet var tændt, ligeså sjov, venlig og gentleman-agtig var han, når kameraet var slukket. Tak Alf - du vil blive savnet. RIP, skriver Mark Hamill på det sociale medie.
Ud over sin rolle i 'Star Wars' medvirkede Curtis desuden i 'Elefantmanden' fra 1980 og tv-serien 'Lost Empires'.
Alfie Curtis døde 26. december. Dødsårsagen er endnu ikke blevet meldt offentligt ud.
UPS! Star Wars-foto havnede i saudiarabisk skolebog
Pudsigt nok falder Alfie Curtis' død sammen med etårsdagen for Carrie Fisher død.
Skuespilleren, der havde den ikoniske rolle som den handlekraftige prinesse Leia døde nemlig 27. december 2016. Hun blev 60 år.