Han går under tilnavnet 'virkelighedens Ken-dukke' og den titel har været dyrt købt.
Den brasilianske steward, Rodrigo Alves, har indtil videre brugt 1,7 millioner kroner på, at forme sin krop og ansigt og han har ikke stillet sig tilfreds endnu:
- Når man først er startet på plastikoperationer, er det svært at sige stop. Jeg er perfektionist af natur og er blevet ramt af en slags snebold-effekt, hvor den ene operation afløses af den anden. Jeg har ingen planer om at stoppe. Sandheden er, at jeg er meget selvkritisk og samtidig rædselsslagen for at blive gammel, erkender den 31-årige operations-junkie, der er bosiddende i London, ærligt til The Mirror.
Se læbeoperationen der gik helt galt
Listen over de plastikoperationer, som Alves har været igennem er lang, men han har blandt andet fået foretaget følgende kirurgiske indgreb:
- Alves har brugt godt 80.000 kroner på botox-indsprøjtninger.
- Han har spenderet 300.000 kroner på tre næse operationer.
- 100.000 kroner lød regningen for brystmuskel-implantater.
- En falsk 'sixpack' kostede ham 220.000 kroner.
Mand har brugt formue på at ligne Kim Kardashian
- Herudover kommer en lang række operationer, kirurgiske indgreb, indsprøjtninger og laserbehandlinger i forbindelse med 'forskønnelse' af arme, ben og ansigt. Også munden har fået en omgang med kniven. Der er blevet skåret i huden omkring læberne, for at gøre hans smil større.

Rodrigo Alves har desuden bevidst taget på i vægt for at opbygge et fedtlag, der kunne bruges i forbindelse med en stamcelle behandling. Fedtet blev efterfølgende suget ud, blandet med hans eget blod, og sprøjtet ind i hans krop igen. Denne behandling skulle angiveligt modvirke ældningsprocessen.

Senest har brasilianeren kastet sig ud i en seks-dobbelt operation, hvor specielt næsen har været i fokus. Rodrigo Alves har blandt andet fået fjernet brusk fra ørerne for at få gendannet næseborene, som lægerne tidligere har gjort mindre. Ligeledes har han fået rettet op på et problem fra en tidligere operation, hvor implantater i næsen ved en fejl gjorde næsetippen stor og rund:
- Forhåbentlig ser jeg mere symmetrisk ud efter operationen og så vil jeg være endnu smukkere. Hele teorien bag skønhed er at være symmetrisk, konkluderer Rodrigo Alves i interviewet med The Mirror.
