Stjernepar overrasker: Forældre igen

I hele ni måneder har parret formået at holde deres kommende familieforøgelse skjult

Patrick Adams og Troian Bellisario tilbage i 2015. Foto: Andy Kropa/Ritzau Scanpix
Patrick Adams og Troian Bellisario tilbage i 2015. Foto: Andy Kropa/Ritzau Scanpix

'Pretty Little Liars'-stjernen Troian Bellisario og ægtemanden, 'Suits'-stjernen Patrick Adams, kom med lidt af en overraskelse på deres Instagram-profiler fredag aften, da de her afslørede, at de var blevet forældre for anden gang.

I alle ni måneder af Troian Bellisarios graviditet har skuespillerparret holdt skjult for offentligheden, at de ventede deres anden datter. I forvejen har parret Aurora på to år.

- Ms Elliot Rowena Adams kom til verden 15. maj under de vildeste omstændigheder. En helt ny æra for den her familie. Velkommen, min elskede, skriver den 35-årige skuespillerinde til Instagram-billedet af hende og den lille ny.

- +1….Velkommen til det sjove hjem, Ms. Elliot Rowena Adams. Må dit liv blive så unikt og spændende som din ankomst til verden, lyder Instagram-teksten på den 39-årige 'Suits'-stjernes opslag.

Patrick Adams og Troian Bellisario, da de var med til prins Harry og Meghans bryllup i 2018. Foto: Ian West/Ritzau Scanpix
Patrick Adams og Troian Bellisario, da de var med til prins Harry og Meghans bryllup i 2018. Foto: Ian West/Ritzau Scanpix

Da skuespillerparret ventede deres første barn var det ikke skjult for offentligheden indtil datterens ankomst.

Til gengæld holdt de Auroras navn hemmeligt, indtil hun var et år. Parret mødte hinanden i 2009 under optagelserne til 'Equivocation'. De blev forlovede i 2014 og gift i 2016.