Stjerner i sorg: Hædrer afdød skuespiller

Helen McCrory bliver husket af mange, nu hyldes hun af kolleger på sociale medier

Helen McCrory døde i en alder af 52 år. Foto: Francois Duhamel
Helen McCrory døde i en alder af 52 år. Foto: Francois Duhamel

For nyligt kunne familien til Helen McCrory annoncere, at den britiske skuespillerinde tabte kampen mod kræft i en alder af 52 år.

Den afdøde skuespiller Helen McCrory var særlig kendt fra 'Harry Potter' og 'Peaky Blinders', og nu bliver hun hædret og hyldet på sociale medier af flere kolleger.

I 'Harry Potter'-filmene spillede McCrory mor til karakteren Draco Malfoy, der blev spillet af Tom Felton. Nu har skuespillersønnen skrevet en rørende hilsen på Instagram.

'Så trist at sige farvel så pludseligt. Jeg tog aldrig chancen til at fortælle hende, at hun hjalp til med at forme mig som person. Både på, men også uden for skærmen', skriver han.

Jason Isaac, der spiller hendes mand i 'Harry Potter', har også hædret den afdøde skuespillerinde på Instagram.

'For flere år siden tog Helen og jeg til prøver sammen. Jeg kom hjem og sagde til min kone Emma: 'Jeg tror, jeg lige har mødt den største skuespillerinde'... Efter flere år, hvor jeg har set hende tryllebinde publikum til skærmen, tror jeg ikke mere... jeg ved det', skriver Jason Isaac, der er dybt berørt af kollegaens død.

Det sejeste menneske
Daniel Radcliffe, der spiller Harry Potter i filmene, kalder Helen McCrory det sejeste menneske, han nogensinde har mødt.

'Hun er en af de absolut sejeste mennesker, jeg nogensinde har mødt. Jeg kunne aldrig forestille mig, at hun var forvirret eller nervøs, hun virkede altid sikker på, hvem hun var, og hvad hun lavede. Hun var et stort talent og en vidunderlig person', skriver Daniel Radcliffe.

Og det er ikke kun skuespillerne fra den populære serie, der er berørte af Helen McCrorys død. Forfatteren bag Harry Potter-universet, der skabte Helen McCrorys rolle, har også delt sine følelser på Twitter.

'Jeg er knust over at høre, at Helen McCrory er afgået ved døden, en ekstraordinær skuespillerinde og en vidunderlig kvinde, der har forladt os alt for tidligt', skriver hun.

Helen McCrory var også kendt for sin rolle i serien 'Peaky Blinders', hvor hun spillede Polly Gray, og for nyligt kom det frem, at skuespilleren skulle vende tilbage i sin sjette og sidste sæson side om side med skuespilleren Cillian Murphy, der spiller seriens hovedrolle, Thomas Shelby.

'Jeg er sønderknust over at miste sådan en kær ven. Helen var et smukt, omsorgsfuldt, sjovt og medfølende menneske. Hun var en begavet skuespiller - frygtløs og storslået', skriver Cillian Murphy på Instagram.

Helen McCrory efterlader sig ægtemanden, Damien Lewis, som hun har været gift med siden 2007, og to børn på 13 og 14 år.