Supermodellen Ashley Graham og hendes mand Justin Ervin får nok at se til det næste lange stykke tid. Parrets tvillinge-drenge er nemlig kommet til verden.
Det fortæller 34-årige Graham i en story på sin Instagram-profil.
'Justin og jeg er så glade for at kunne fortælle, at vores drenge er her. De blev født tidligt denne morgen herhjemme, og de er glade og raske.'
'Jeg tager noget tid for at hele og komme tættere på min mand og vores tre drenge. Men jeg kan oprigtigt ikke vente med at dele mere med jer allesammen', slutter hun af med.
Parret har i forvejen sønnen Isaac, som blev født i januar i 2020.
Parret annoncerede i september sidste år, at de var gravide med tvillinger, hvilket kom som en kæmpe overraskelse for dem begge.
Ashley Graham, der i starten af sin karriere blev kendt som en 'plus-size'-model og for sætte fokus på kropspositivisme, har siden hun blev mor for første gang været meget åben om de op- og nedture, der følger med ved at blive forældre.
--------- SPLIT ELEMENT ---------
Ashley Graham var i 2018 den første plussize-model, der optrådte i Sports Illustrateds berømte Swimsuit Edition.