Succes-instruktør skifter spor: Skal skrive bøger

Den prisvindende instruktør Quentin Tarantino vil nu være forfatter

Tarantino skal efter planen udgive to bøger. Foto: Jean-Paul Pelissier / Ritzau Scanpix
Tarantino skal efter planen udgive to bøger. Foto: Jean-Paul Pelissier / Ritzau Scanpix
Følg Internationale kendte

Manden bag filmsucceser som 'Pulp Fiction' og 'Once Upon a Time… in Hollywood', Quentin Tarantino, vil nu afprøve et nyt karrierespor.

Ifølge Deadline har den verdenskendte filminstruktør netop underskrevet kontrakt med forlaget Harper og skal i den forbindelse udkomme med to bøger.

Den ene bliver ifølge mediet en bogversion af netop 'Once Upon a Time… in Hollywood' fra 2019, hvor historien forlænges, og der kommer flere detaljer om filmens hovedpersoner, Rick Dalton og Cliff Booth, der blev spillet af Leonardo DiCaprio og Brad Pitt.

- Tilbage i 70'erne var de første voksenbøger, jeg læste, romaner baseret på film, og op til i dag føler jeg stor affektion for genren, siger han til Deadline og tilføjer:

- Som fan af filmromaner er jeg stolt af at annoncere, at 'Once Upon a Time… in Hollywood' bliver mit bidrag til denne ofte marginaliserede, men elskede undergenre inden for litteratur. Jeg glæder mig til at udforske mine karakterer og deres verden videre i et litterært eventyr, som forhåbentlig kan sidestilles med sit filmiske modspil.

Tarantino afslører vild nyhed: Arbejder på Kill Bill 3

Stopper efter ti
Tarantino har tidligere meddelt, at han efter ti film vil indstille sin karriere som filminstruktør og gå på pension.

'Once Upon a Time… in Hollywood' var hans film nummer ni, og han har endnu ikke fortalt om planerne for sin næste - og måske sidste - film. Han har dog teaset, at han arbejder på at lave en treer i den populære 'Kill Bill'-serie.

Filmudgaven af Tarantinos forestilling om, hvad der var sket, hvis Manson-familien var brudt ind hos naboen frem for skuespilleren Sharon Tate i 1969, modtog blandt mange priser en Oscar for bedste scenografi og for bedste mandlige birolle.

Brad Pitt vinder langt om længe en Oscar for sit skuespil

Foruden filmromanen vil Tarantino kaste sig ud i en fagbog om 70'ernes film, der skal hedde 'Cinema Seduction'.

Seneste nyt

Hvorfor må Michael Dyrby blive?

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.