Supermodel deltager i demo

Supermodellen Bella Hadid deltog lørdag i en pro Palæstina-demonstration

Bella Hadid har rødder i både Holland og Palæstina. Foto: Ritzau Scanpix
Bella Hadid har rødder i både Holland og Palæstina. Foto: Ritzau Scanpix

Supermodellen Bella Hadid tilsluttede sig en gruppe af demonstranter, som lørdag demonstrerede på gaden i Bay Ridge i New York for at vise deres støtte til Palæstina.

Den 24-årige model, hvis far er fra Palæstina, var iført en traditionel beklædning og viftede med et palæstinensisk flag, mens hun marcherede ved siden af tusindvis af andre demonstranter.

Bella Hadid har tidligere været meget åbenhjertig omkring sin holdning til den verserende konflikt, og har på Instagram delt flere opslag de seneste dage med budskabet 'Befri Palæstina'.

'Jeg står med mine palæstinensiske brødre og søstre. Jeg vil beskytte og støtte jer, så godt jeg kan. Jeg elsker jer. Jeg føler med jer. Og jeg græder for jeg,' skriver modellen på sin Instagram-profil.

Flere kendte ansigter, blandt andet Bella Hadids søster Gigi Hadid, har i kølvandet på den optrappede konflikt i Mellemøsten udtrykt deres holdninger på sociale medier.

Musikeren 'The Weeknd' har delt flere opslag på sin Instagram, hvor han giver sin støtte til palæstinenserne.

Roger Waters har på Twitter tydeligt også medgivet sin støtte til Palæstina og kalder Israel for en 'Apartheid state'.