Supermodel taler ud om angst

Bella Hadid kæmper med både angst og depression

Bella Hadid kæmper med svær angst. Foto: CHARLES PLATIAU//Ritzau Scanpix
Bella Hadid kæmper med svær angst. Foto: CHARLES PLATIAU//Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Bella Hadid har længe kæmpet med sit mentale helbred.

Den 25-årige supermodel fortæller i et interview med WSJ Magazine om sin kamp med angst og depression, som hun beskriver som ulidelig og invaliderende.

Det skriver People.

Da Bella Hadid bliver spurgt til sin sans for mode, forklarer hun, at hun længe ikke har haft en stylist. Hun har i flere år været et svært sted mentalt, hvor hun har haft svært ved at komme ud af huset på grund af angsten for blandt andet paparazzifotografer.

Tilbage i november delte supermodellen en række billeder af sig selv, hvor hun græder. Til WSJ Magazine fortæller hun, at hun har været dybt deprimeret.

- Jeg havde nogle virkelig depressive episoder, og når min mor eller min læge spurgte, hvordan jeg havde det, var det nemmere bare at sende et billede, for jeg kunne ikke forklare, hvordan jeg havde det. Jeg befandt mig i en ulidelig og invaliderende mental smerte, og jeg vidste ikke hvorfor, forklarer hun.

Går fremad
Bella Hadid har derfor måttet lære at kontrollere sin angst ved ikke at fokusere på, hvad andre tænker.

- I løbet af det sidste år har det været vigtigt for mig at lære, at det er ligegyldigt, hvad folk synes om min stil, for det er min stil. Så længe jeg har det godt i, hvad end jeg har på, fortæller hun.

Om sit nuværende mentale helbred fortæller Bella Hadid, at det går fremad.

- Jeg har gode dage. I dag er en god dag. Jeg er ikke deprimeret. Jeg har ikke så meget angst, som jeg plejer. Men i morgen kan jeg vågne op og føle det fuldstændig modsatte.

Den verdenskendte supermodel er datter af Yolanda og Mohamed Hadid. Hendes storesøster Gigi Hadid arbejder også som model.

Fem af verdens mest kendte supermodeller, blandt andre Naomi Campbell og Cindy Crawford, fik vidt forskellige skæbner, efter at storhedstiden var forbi.

Ubegrænset Sport
Ekstra Bladet
Så løber du aldrig tør
79
,-
/md.

Mere fra Ekstra Bladet+

Støjberg er dansk politiks nye protest-dronning

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind