Svarer på kæreste-rygter

Den hede romance fra tv-serien 'Bridgerton' har fået fans til at spekulere i, om parret rent faktisk er kærester i virkeligheden

Svarer på kæreste-rygter

Se traileren til den populære serie 'Bridgerton' her.

Desværre for mange fans er der ikke en oprigtig romance under opsejling mellem parret i Netflix hit-serien 'Bridgerton'.

I et interview med Acces fortæller hovedrollerne Phoebe Dynevor og Regé-Jean Page, at der er altså ikke er noget imellem de to, selvom rygterne om, at de skulle være kærester i virkeligheden, har svirret, siden serien begyndte.

- Jeg tror, alt du behøver at vide, er filmet. Det er derfor, vi har præsenteret det så smukt. Al den elektricitet, der flyver fra det smukke manuskript, er mere end nok, siger hovedrollen Regé-Jean med et grin.

Den fine serie er lavet efter bogen af forfatteren Julia Quinn og følger to højtstående familier i England og deres romantiske forviklinger.

Fans håbede sådan, at de to var kærester i virkeligheden. Foto: Netflix
Fans håbede sådan, at de to var kærester i virkeligheden. Foto: Netflix

Det hele får en fin 'Gossip Girl'-vinkel ved at være fortalt af en 'sladderblads'-forfatter, der holder øje med alle parrene og giver seeren et indblik i kærligheden mellem parrene.

Serien havde premiere på Netflix 25. december og er hurtigt blevet en af de mest sete.

Et kæmpe hit
I Danmark har serien da også opnået en førsteplads over mest sete.

Og der er godt nyt til de mange fans af serien.

Selvom parret ikke er sammen i virkeligheden, kan man nemlig se frem til at følge deres kærlighed i endnu en sæson.

Hvis det står til manden bag serien, Chris Van Dusen, kommer der nemlig otte sæsoner af serien.

Det siger han til Collider.

På den måde kan der nemlig fortælles en historie om hver af de otte børn, der er i Bridgerton-familien.

Intet er dog helt sikkert endnu, så man må nok væbne sig med tålmodighed, til det er meldt officielt ud.