Taler endelig ud om forholdet: - Det er smukt

Superstjernerne Ben Affleck og Jennifer Lopez er kærester for anden gang. Nu fortæller powerparrets mandlige part om sin nyfundne lykke både med Lopez og i livet generelt efter mange år med alkoholisme 

Et smukt par, der fandt sammen igen i april 2021 efter 17 års pause. Foto: Ritzau Scanpix
Et smukt par, der fandt sammen igen i april 2021 efter 17 års pause. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Internationale kendte

Stjerne-skuespilleren og instruktøren Ben Affleck, 49, er for alvor kommet på fode igen, efter mange år med problemer i privatlivet - herunder alkoholisme.

En af årsagerne er, at han atter har fundet sammen med latino-dejligheden Jennifer Lopez, 52, med hvem han også var kærester helt tilbage i 2002 til 2004.

Dengang, da de begge var på toppen af karrieren, var turtelduerne faktisk forlovede, men i september 2003 udskød de et ellers planlagt bryllup, og i januar 2004 var det så helt slut.

17 år ældre - og klogere - har powerparret fundet melodien igen, og det fortæller Ben Affleck nu om i et stort interview med Wall Street Journal.

Det skriver gossipmediet In Touch Weekly.

- Jeg kan sige, at det (forholdet, red.) virkelig føles smukt for mig, siger Ben Affleck, som også gør status over tilværelsen generelt.

- Mit liv nu reflekterer ikke kun den person, jeg gerne vil være, men også den person, jeg er - hvilket ikke er en perfekt person, men en, der meget hårdt forsøger at være ærlig, autentisk og ansvarlig, lyder det blandt andet i interviewet fra Ben Affleck.

Sådan så Jennifer Lopez og Ben Affleck ud tilbage i 2003, da de var kærester for første gang - og endda forlovet. Dengang blev brylluppet ikke til noget, men nu er der en ny chance. Foto: Ritzau Scanpix
Sådan så Jennifer Lopez og Ben Affleck ud tilbage i 2003, da de var kærester for første gang - og endda forlovet. Dengang blev brylluppet ikke til noget, men nu er der en ny chance. Foto: Ritzau Scanpix
 

Ansvarlig har han dog ikke altid været. Skuespilleren har gennem mange år haft et massivt alkoholmisbrug, der har ført til ofte meget voldsomt temperament og heftige udbrud.

Det var medvirkende til, at ægteskabet med skuespilleren Jennifer Garner, som han var gift med fra 2005 til 2018 og har tre børn sammen med, gik i stykker.

- Jeg er meget heldig med, at jeg har nydt godt af nye chancer i livet, og jeg er klar over, at visse mennesker ikke engang får en enkelt chance i første omgang. Jeg har også fået nye chancer i min karriere, og jeg har fået en ny chance som menneske. Livet er svært, og vi fejler konstant, men forhåbentlig lærer vi af de fejl, lyder det fra en reflekterende Affleck.

Han ønsker dog ikke at være helt lige så reflekterende over den nye chance, han har fået hos en af verdens mest attraktive sangerinder og skuespillere.

- En af de ting, livet har lært mig, er, at det ikke er klogt at dele alting med verden. Der er nogle ting, der er private og intime og netop får større betydning i kraft af deres intimitet og det faktum, at det ikke deles med resten af jordkloden. Jeg er blevet mere komfortabel ved at have fundet grænsen mellem de ting, jeg vil dele, og de ting, jeg ikke vil, filosoferer Ben Affleck.

Grammy- og Oscar-vinderen fandt sammen med Jennifer Lopez tilbage i april i år, efter at hun gik fra sin forlovede, Alex Rodriguez.

Tidligere har hun været gift med sangeren Marc Anthony, som hun har børnene Emme og Maximillian sammen med.

Tørlagte Ben Affleck har været med i en lang række storfilm hen over årene, og enkelte af dem er han også prisbelønnet for. Nu er han tilmed atter blevet belønnet også i privatlivet, efter at han blev skilt fra konen Jennifer Garner i 2018. Foto: Ritzau Scanpix
Tørlagte Ben Affleck har været med i en lang række storfilm hen over årene, og enkelte af dem er han også prisbelønnet for. Nu er han tilmed atter blevet belønnet også i privatlivet, efter at han blev skilt fra konen Jennifer Garner i 2018. Foto: Ritzau Scanpix
 

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvis krigen og katastroferne kommer, hvad skal vi mennesker så gøre?