Popstjernen Taylor Swift langer ud efter Netflix-serien 'Ginny & Georgia' på Twitter over en joke om sangerens kærlighedsliv.
I komedieserien siger den ene hovedkarakter Ginny i en samtale om forhold til moren Georgia 'du går fra mand til mand hurtigere end Taylor Swift.'
Den joke fik Taylor Swifts fans til at fare til tasterne, og hashtagget #RespectTaylor begyndte hurtigt at trende verden rundt. Nu har popstjernen også selv reageret på joken.
Stop med at nedværdige kvinder
I et opslag på sin Twitter skriver den 31-årige sanger:
'Hey Ginny & Georgia, 2010 ringede, og det vil have dets dovne, dybt sexistiske joke tilbage. Hvad med vi stopper med at nedværdige hårdtarbejdende kvinder ved at definere det her lort som sjovt?'
Hun kritiserer også Netflix i sit tweet, der ellers for et år siden udgav Taylor Swift-dokumentaren 'Miss Americana' i samarbejde med sangeren.
Netflix har ikke svaret på popstjernes tweet, der i skrivende stund har fået over 500.000 likes.