Tidligere Playboy-model arresteret

Den tidligere model Patricia Cornwall blev arresteret, efter hun slog en ældre herre på flyrejse

Patricia Cornwall blev anholdt efter en flyrejse. Foto: Walton County Sheriff’s Office
Patricia Cornwall blev anholdt efter en flyrejse. Foto: Walton County Sheriff’s Office
Følg Internationale kendte

Patricia Cornwall har måttet betale 20.000 dollars (godt 130.000 kroner) i kaution, efter hun blev anholdt i forbindelse med en flyrejse.

På den korte rute fra Tampa i Florida til Atlanta i Georgia, kom den tidligere model og Baywatch-skuespiller i karambolage med en ældre herre, og endte med at slå ham. Det skriver New York Post.

Cornwall forsøgte at vende tilbage til sit sæde fra toilettet, da hun blev fanget bag en madvogn. Efterfølgende bad stewardessen Patricia Cornwall om at finde en fri plads, indtil madvognen kunne køre videre.

Det faldt ikke i god jord hos Patricia Cornwall, der spurgte personalet, om de troede, hun var Rosa Parks.

Det fik den ældre herre til at blande sig i diskussionen, hvilket førte til at Patricia Cornwall slog fra sig.

- Du er ikke sort ... dette er ikke Alabama, og det her er ikke en bus, sagde den ældre herre.

Konflikten blev først stoppet, da Patricia Cornwall havde slået og angiveligt spyttet på den ældre herre, der op til flere gange kaldte hende skældsord.

Da flyet landede i Atlanta, blev Cornwall anholdt, men hun blev senere løsladt, efter hun betalte kautionen på 20.000 dollar.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Himmelråbende åndssvagt, at vi først ophæver restriktionerne på tirsdag