Årets første sommerdag er officielt indtruffet i Danmark mandag. Og med hede sommerdage kommer også bare brystkasser.
Man uanset vejret kan man være sikker på, at den amerikanske sanger Janelle Monáe lader kludene falde. Det er nemlig kilden til et bedre humør for sangeren, når hun smider tøjet.
Det fortæller hun i et interview med Rolling Stone, hvor hun også indtager forsiden, som Gud har skabt hende.
- Jeg er meget gladere, når mine bryster er fremme, og jeg kan løbe frit omkring, lyder det i interviewet.
Her bliver det også beskrevet, hvordan fans rynkede på brynene, da Janelle Monáe for nylig offentliggjorde coveret til sit kommende album 'The Age of Pleasure', hvor hun også var topløs.
Men ifølge sangeren er det ikke nyt for hende at nyde den nøgne frihed. Sådan har hun nemlig altid haft det, fortæller hun:
- Selv dengang jeg kun gik i jakkesæt. Der var jeg enten i et jakkesæt, eller også ville du se mig helt nøgen til mine fester. Der var intet midt i mellem.
Janelle Monáes seneste album, 'Dirty Computer', var nomineret til en Grammy i den fornemme kategori 'Album of the Year'. Hendes nye album, 'The Age of Pleasure', udkommer 9. juni.
Sangeren optrådte senest i Danmark i sommeren 2019, hvor hun gav koncert på Roskilde Festivals mægtige hovedscene, Orange.
Ved den lejlighed havde hun tøj på.
Se i øvrigt nogle af musikhistoriens aller vildeste pladecovers her
De to kvinder i den nye sæson af 'Bachelorette' var en anelse skuffede over udvalget af mænd i første afsnit. Hør hvorfor i 'Der er brev' herunder eller i din podcast-app