Annonce:
Annonce:

Tory Lanez sigtet for skud mod Megan Thee Stallion

Den amerikanske rapper Megan Thee Stallion hævder, at Tory Lanez skød hende i foden under et skænderi i juli

Den amerikanske rapper Megan Thee Stallion hævder, at hun er blevet skudt af den canadiske hiphopkunstner Tory Lanez tidligere i år. Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Den amerikanske rapper Megan Thee Stallion hævder, at hun er blevet skudt af den canadiske hiphopkunstner Tory Lanez tidligere i år. Foto: Mario Anzuoni/Reuters
Annonce:
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

Den canadiske rapper og hiphopkunstner Tory Lanez er blevet sigtet af politiet i Los Angeles for at have affyret skud mod den amerikanske rapper og sangerinde Megan Thee Stallion.

Det skriver nyhedsbureauet AP.

25-årige Megan Thee Stallion hævder, at Tory Lanez skød hende i foden under et skænderi i juli i Los Angeles. Lanez har benægtet beskyldningerne.

Torsdag lokal tid har politiet sigtet Lanez for overfald med et halvautomatisk våben samt besiddelse af et ladt, uregistreret våben.

Ifølge amerikanske medier risikerer den 28-årige rapper en fængselsstraf på op til 23 år.

Lanez blev anholdt samme nat, som det påståede skyderi fandt sted, men blev senere løsladt mod kaution.

Den nat fortalte Megan Thee Stallion, hvis borgerlige navn er Magan Pete, ikke, at hun var blevet skudt. De første rapporter lød kun på, at hun havde skader på foden efter glasskår.

Hun har senere sagt, at hun var bange for, at situationen ville eskalere, hvis hun afslørede over for politiet, at der var tale om skud.

I en Instagram-video fra 20. august sagde hun ifølge AP, at Lanez skød hende, og at 'han skulle stoppe med at lyve' omkring det.

Tory Lanez har ikke kommenteret den seneste udvikling, men hævder i flere numre på sit seneste album, at han ikke har gjort, hvad Megan Thee Stallion siger, at han har gjort.

Lanez, der blandt andet står bag sangen 'Luv', har ikke samme stjernestatus som Megan Thee Stallion.

Hun står bag megahittet 'Savage', som bliver brugt flittigt som soundtrack i videoer på den populære app TikTok. Hun er også med på Cardi B's sang 'Wap'.

Megan Thee Stallion har desuden været nomineret som årets kunstner i år ved MTV Video Music Awards.

Annonce:
Annonce:
Annonce:

Mere fra Ekstra Bladet+

Mette Frederiksen er nordisk mester i mørklægning
Annonce:

Udforsk Ekstra Bladet+

Annonce:

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Annonce:
Annonce:
Annonce: