Marilyn Manson, hvis rigtige navn er Brian Warner, er af flere omgange blevet anklaget for seksuelle overgreb.
Nu kan han dog lægge en enkelt af sagerne bag sig. Hans ekskæreste Ashley Morgan Smithline fortæller nu, at hun løj, da hun anklagede ham for voldtægt.
I juni 2021 sagsøgte Ashley Morgan Smithline Marilyn Manson for voldtægt og menneskesmugling.
Sagen blev ifølge LA Times senere droppet, da hun ikke formåede at hyre en ny advokat efter at havde fyret sin tidligere.
I et nyt retsdokument indrømmer Smithline dog nu at have løjet om flere af anklagerne, efter at være blevet presset af skuespilleren Evan Rachel Wood, som også selv har anklaget sangeren for voldtægt.
Marilyn Manson sagsøger Evan Rachel Wood for bagvaskelse, og indrømmelsen fremgår af et retsdokument, som er indleveret i forbindelse med denne sag.
Blev manipuleret
Her fortæller Ashley Morgan Smithline, at hun blev manipuleret af skuespilleren til at komme med anklagerne.
'Jeg kan huske, at hun spurgte mig, om jeg blandt andet var blevet pisket, lænket, bundet, brændemærket/klippet, misbrugt, mens jeg sov, tævet eller voldtaget. Hun sagde, at alle disse ting var sket for hende og andre, og at når hun var sammen med Mr. Warner (Marilyn Manson), var hvert øjeblik et kamp for overlevelse.' forklarer Smithline i indrømmelsen og fortsætter:
'Da jeg sagde, at disse ting ikke var sket for mig, og at det var ikke min oplevelse, husker jeg, at jeg fik at vide af Wood, at bare fordi jeg ikke kunne huske det, betød det nødvendigvis ikke, at det ikke var sket.'
Rockstjernen er desuden involveret i flere ubehagelige sager og er blandt andet også anklaget for seksuelle overgreb på en mindreårig.