Troede hun skulle dø

Jennifer Lawrence sad højt over jorden, da begge flyets motorer satte ud

Lawrence var sikker på, at hun skulle dø i 2017. Foto: Ritzau Scanpix
Lawrence var sikker på, at hun skulle dø i 2017. Foto: Ritzau Scanpix

Hollywoodstjernen Jennifer Lawrence var overbevist om, at hun skulle dø, da hendes privatfly pludselig kom i problemer.

I et interview med Vanity Fair fortæller skuespilleren, at hun tilbage i sommeren 2017 var ombord på flyet, der skulle fra Louisville, Kentucky, til New York, da begge flyets motorer pludselig satte ud.

Det efterlod passagererne overbeviste om, at de skulle dø.

- Mit skelet ville være alt, der var tilbage i sædet. Vi skulle alle dø, og jeg begyndte at lægge små mentale telefonsvarerbeskeder til min familie, du ved: 'Jeg har haft et godt liv, jeg undskylder'.

Adspurgt hvorfor hun skulle undskylde over for sin familie, svarer den 31-årige skuespiller:

- Jeg følte en skyld. Alle ville blive så nedtrykte. Og åh Gud, Pippi (Lawrences hund, red.) sad på mit skød. Det var den værste del. Her er denne lille skabning, der slet ikke har bedt om at være en del af det.

Klar på brandsår
I situationen begyndte Jennifer Lawrence at bede.

- Ikke til den specifikke Gud, som jeg voksede op med, for han var en skræmmende og meget fordømmende fyr. Men jeg tænkte: 'Åh Gud, måske vi kan overleve det'. Jeg vil få brandsår på kroppen, og det vil være smertefuldt, men måske vi overlever.

Og det skete. Flyet fik en hård landing i Buffalo, hvilket fik de lettede passagerer til at bryde ud i tårer og kramme hinanden, fortæller hun.

Jennifer Lawrence er snart tilbage på skærmen, det sker i Netflix-værket 'Don't Look Up'.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.