True Blood-stjerner i sorg: Mindes afdød kollega

True Blood-stjernerne har delt en række mindeord til deres afdøde medskuespiller Nelsan Ellis

Nelsan Ellis blev bare 39 år. Foto: AP
Nelsan Ellis blev bare 39 år. Foto: AP
Følg Internationale kendte

Skuespillerholdet bag den populære HBO-serie 'True Blood' er ramt af stor sorg, efter at nyheden om skuespilleren Nelsan Ellis' død kom frem i weekenden.

Siden har seriestjernerne mindet og hyldet deres tidligere kollega på de sociale medier, hvor de har delt både mindeord og billeder af skuespilleren, der havde rollen som Lafayette Reynolds i serien.

Nelsan Ellis pludseligt død: Blev kun 39 år

Den prisvindende skuespillerinde Anna Paquin, som spiller hovedrollen Sookie Stackhouse i den amerikanske tv-serie, mindes sin medskuespiller på både Twitter og Instagram.

På billeddelingsmediet har hun delt et billede af en del af True Blood-holdet, og hun fortæller, at hun længe har ledt efter et billede, der kunne vise, hvor vigtig Nelsan Ellis var for seriens skabere og skuespillere.

- Jeg kan bogstavligt talt ikke finde et, hvor han er i front, i midten eller på nogen anden måde forsøger at tage det spotlys, han fortjente og hørte til i.

- Men det er, fordi denne smukke, talentfulde mand også var en af de mest ydmyge skuespillere, jeg nogensinde har haft fornøjelsen af at kende eller arbejde med, skriver Anna Paquin blandt andet til billedet.

True Blood-skuespilleren Stephen Moyer, der spiller vampyren Bill, sender også nogle sidste ord af sted til sin medskuespiller på det sociale medie Twitter.

- Nelsan Ellis var virkelig bemærkelsesværdig. En brillant, karismatisk, intelligent, sjælfuld og vidunderlig fyr. Dette er bare komplet tragisk, skriver han.

Flere andre seriestjerner som Kevin Alejandro, Sam Trammell, Anna Cam, Lauren Bowles, Todd Low og Denis O'Hare mindes ligeledes Nelsan Ellis med en opdatering på Twitter.

På Instagram har skuespillerne Joe Manganiello og Kristin Bauer van Straten også delt rørende opdateringer og billeder af deres nu afdøde ven og kollega.

- Knust i dag over tabet af min ven og medskuespiller Nelsan Ellis. Han var en vidunderlig person, en pioner og en af de venligste skuespillere, skriver Joe Manganiello.

- En af de sødeste, mest talentfulde mænd, jeg nogensinde har mødt. Et forfærdeligt tab for os alle. Hvil i fred Nelsan. Du vil blive savnet. Jeg ved ikke, hvordan jeg ellers skal sætte ord på denne forfærdeligt triste nyhed, skriver Kristin Bauer van Straten.

Nelsan Ellis, der også spillede med i filmen 'The Help', var kun 39 år, da han døde lørdag. Den triste nyhed blev bekræftet af hans manager, Emily Gerson Saines.

- Nelsan er gået bort efter komplikationer med en hjertefejl. Han var et stort talent, og hans ord og tilstedeværelse vil altid være savnet, sagde hun ifølge The Hollywood Reporter.

Nelsan Ellis efterlader sig sin far, sine søskende og sin søn.

Seneste nyt

Benny bekræfter vores bange anelser om regeringen

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.