Amy Winehouse døde som en populær sanger med fremtiden foran sig i en alder af blot 27. Kun guderne ved, hvor stor en karriere den engelske sanger ellers kunne have fået.
Hun får en chance til, for nu genopstår Winehouse i visuel form. Der er nemlig en ny dokumentarfilm på vej om den afdøde sanger ved navn ‘Amy’.
Far til afdød stjerne fortryder skænderier
Den første trailer til ‘Amy’ blev lanceret i dag, og du kan se den i toppen af denne artikel.
Filmen, der er instrueret af Asif Kapadia, der tidligere har lavet dokumentarfilmen, ‘Senna’, som handler om den afdøde Formel 1-kører Ayrton Senna, fokuserer på Winehouses rejse fra en ukendt sanger til en global superstjerne.
Amy Winehouse tjener stadig styrtende
- Sang har altid været vigtigt for mig, men jeg troede aldrig, at jeg selv ville ende som sanger, siger Amy Winehouse i traileren.
Amy Winehouse her i 2007. (Foto: AP)
Det var efter udgivelsen af det grammy-vindende album, ‘Back to Black’ i 2006, at Winehouses liv begyndte at smuldre. Hun døde i en alder af blot 27 som følge af alkoholforgiftning.
Amy's mor: Hun stank af alkohol
Ifølge hendes bror døde Winehouse af bulimi, da hendes krop ikke længere var stærk nok til at håndtere de store mængder alkohol.
Filmen bliver lanceret i England den 3. juli, næsten fire år efter sangerens død.
Se traileren til 'Amy' i toppen af denne artikel.
Amy Winehouse var godt 'tudset' op. (Foto: AP)