Tv-kendis beder om hjælp: Mangler penge til datters operation

Christine Brown fra TLC-serien 'Sister Wives' skal skaffe 50.000 dollars, så datteren kan blive opereret

Seerne har fulgt med i familiens liv på TLC. Foto: Jerry Henkel/Ritzau Scanpix
Seerne har fulgt med i familiens liv på TLC. Foto: Jerry Henkel/Ritzau Scanpix

Kody Brown har siden 2010 vist livet frem i TLC-serien 'Sister Wives'. Her har seerne fulgt med i, hvordan det går ham og hans fire koner og deres tilsammen 18 børn.

Nu beder Christine, der er en af de fire kvinder, han er gift med, om hjælp på Facebook. Det skriver flere amerikanske medier - heriblandt The Ashley's Reality Roundup.

På det sociale medier sælger Christine Brown tøj, og her bad hun ifølge medierne i sidste uge følgerne om at købe, fordi hun manglede penge 'til at få noget gjort'.

Verdensstjerne i 'ufattelig sorg'

Siden har det vist sig, at det omhandler en operation til en af hendes fem døtre. Det fortalte hun for nylig i en live-video på Facebook.

- Jeg kan ikke give for mange informationer, men en af mine døtre har brug for en operation, og jeg har brug for 50.000 dollars - 332.000 kroner - som jeg kan lægge i udbetaling, sagde hun blandt andet.

- 50.000 som udbetaling var virkelig skræmmende, så jeg besluttede mig bare for at arbejde hårdt. Bare arbejde virkelig, virkelig, virkelig hårdt, og nu er vi halvvejs. Jeg kan ikke takke jer nok for jeres mange køb, for I hjælper min familie og min datter, fortsatte hun.

Tvunget til tavshed
Christine Brown fortalte desuden, at hun ikke måtte sige, hvilken datter der er tale om, fordi det bliver en del af den kommende sæson af 'Sister Wives'.

Hun - og de andre deltagere - har underskrevet en kontrakt om, at de ikke må afsløre ting, før de bliver vist på skærmen.

Bonos datter overrasker

Hun fortalte dog, at operationen skyldes helbredsproblemer, der tidligere har været omtalt i TLC-serien, hvilket ifølge The Ashley's Reality Roundup har fået folk til at gætte på, at der er tale om datteren Ysabel. Hun lider af skoliose, som flere gange har været omdrejningspunktet for episoder.

Det fik en følger til at spørge Ysabel på Instagram, om hun nogensinde blev opereret for lidelsen.

'Nej, men hvis du gerne vil have en opdatering, så skal du se vores serie,' lød svaret fra den 17-årige pige, som i hvert fald ikke afviser, at det er hende.

Christine Brown blev Kody Browns tredje kone, da parret i 1994 blev gift. Sammen har de i alt seks børn.