Tv-legenden Larry King er død

Den kendte tv-profil Larry King er død

Foto: Mediapunch/Shutterstock
Foto: Mediapunch/Shutterstock

Tv-legenden Larry King er død - 87 år gammel.

Det oplyser hans produktionsselskab, Ora Media, på Larry Kings officielle Twitter-profil.

'Det er med stor sorg, at Ora Media må annoncere, at vores skaber, vært og ven Larry King døde denne morgen 87 år gammel på Cedars-Sinai Medical Center i Los Angeles', lyder det i tweetet.

'I 63 år og på alt lige fra radio, tv og digitale medier, har Larrys mange tusinde interviews, awards og globale anerkendelse, står som et bevis på hans unikke talent som broadcaster', lyder det videre.

I meddelelsen sendes der samtidig kondolencer til Larry Kings pårørende.

'Ora Media sender vores kondolencer til hans børn Larry Jr., Chance, Cannon og hele King-familien', lyder det.

Hvordan Larry King vil blive stedt til hvile, er endnu ikke fastlagt, og i meddelelsen appelleres der til, at Larrys familie får fred til at sørge i den svære tid.

Der er ingen melding om, hvordan værten klarer sig med sygdommen. Foto: Ritzau/Scanpix Intl. kendte Larry King indlagt med corona

Larry King har de seneste måneder kæmpet med sit helbred. Foto: Andrew Kelly
Larry King har de seneste måneder kæmpet med sit helbred. Foto: Andrew Kelly

Det seneste år har Larry King kæmpet med sit helbred.

Senest kunne kilder tæt på familien tidligere på måneden berette, at King var indlagt med coronavirus.

I 2017 fortalte den legendariske vært, at han havde fået lungekræft, men at han var kommet igennem sygdommen efter en større operation.

Han havde ligeledes problemer med hjertet, og det fik ham til at starte Larry King Cardiac Foundation, der skal hjælpe dem uden sygeforsikring med hjerteproblemer.

Andy King (til venstre) og Chaia King døde med under en måneds mellemrum. Foto: Jemal Countess/Getty Images Intl. kendte Larry King i sorg: Mister to børn på få uger

De seneste år har han som konsekvens af sit skrantende helbred været indlagt flere gange - blandt andet i maj sidste år, hvor han blev indlagt, efter han var blevet ramt af et slagtilfælde.

Sidste år mistede han desuden to af sine voksne børn, da hans 65-årige søn Andy døde efter et hjerteanfald, og hans 52-årige datter Chaia døde kort efter at have fået konstateret lungekræft.

Larry King har været gift otte gange i sit liv med syv forskellige kvinder. Hans sidste skilsmisse var i 2019, hvor han og Shawn Southwick King gik fra hinanden efter 22 års ægteskab.

Legendarisk vært
Siden 1985 har Larry King været vært på talkshowet 'Larry King Live'. Han startede sin karriere som lokaljournalist i Florida i 50'erne og blev derefter radiovært.

I 1978 fik han sit eget program, 'The Larry King Show', hvor amerikanere kunne ringe ind og stille spørgsmål til ugens gæst. I 1985 blev han så vært på 'Larry King Live' på CNN, hvor seere fra hele verden kunne ringe ind.

King fortsatte som vært på programmet indtil 2010, hvor Piers Morgan tog over. Larry King har vundet flere anerkendte priser - heriblandt en Emmy, to Peabody Awards og ti Cable ACE Awards.

King har desuden medvirket i flere film - heriblandt 'Ghostbusters' og 'America's Sweethearts', hvor han har spillet sig selv.

92 kommentarer
Vis kommentarer