Tynget af fiasko

Som filmens store stjerne har hun fået skylden for 'Catwoman's fiasko, mener hun selv

Halle Berry har ét krav, hvis hun skal i dragten igen. Foto: Ritzau Scanpix
Halle Berry har ét krav, hvis hun skal i dragten igen. Foto: Ritzau Scanpix

Forventningerne var skyhøje, da superstjernen Halle Berry i 2004 indtog rollen som Catwoman i filmen af samme navn.

Men filmen blev sablet ned af kritikerne og nævnes ofte som en af de dårligste blockbusters, der nogensinde er lavet.

Og da Halle Berry besøgte 'Jimmy Kimmel Live!', var det tydeligt, at hun ikke har glemt sin store fiasko.

- Jeg var ikke skuffet, men det virkede til, at andre mennesker var. Jeg arbejdede virkelig hårdt for at blive Catwoman. Jeg lærte capoeira (brasiliansk kampsport, red.). Jeg gjorde mit, forklarede hun.

- Det utroligt triste var, at jeg instruerede den ikke. Jeg producerede den ikke. Jeg skrev den heller ikke. Jeg var bare skuespiller i den. Men i alle disse år har jeg båret vægten fra filmen på mine skuldre. Og den succes eller mangel på samme, som filmen havde, virkede til at være min skyld. Men det var virkelig ikke min skyld, selvom jeg bærer rundt på skylden, sukker hun.

Anmeldernes dom var hård, og en enkelt anmelder fra Arizona skrev, at Halle Berry burde give sin Oscar fra 2001 tilbage som straf for det makværk af en film, som 'Catwoman' i hans øjne var.

Halle Berry ankommer til verdenspremieren på 'Catwoman' i Hollywood i 2004. Foto: Ritzau Scanpix
Halle Berry ankommer til verdenspremieren på 'Catwoman' i Hollywood i 2004. Foto: Ritzau Scanpix

Derfor har hun også et krav. Hvis hun atter skal trække i Catwoman-kostumet, så skal hun selv instruere filmen.

I 2005 vandt filmen hele ni priser. Desværre faldt de alle på prisuddelinger, hvor årets værste film kåres.

I de senere år har filmen fået pænere ord med på vejen, og Berry har modtaget roser for sin præstation. Det fik i sidste måned Halle Berry til tasterne på Twitter, hvor hun skrev:

'Jeg ser alt den 'Catwoman'-kærlighed, I sender. Hvor var I for 17 år siden.'

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hør blandt andet om de voldsomme sager fra DR's pigekor i Ekstra Bladets nye podcast 'Kvindetribunalet' med Anna Thygesen.

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste historier, så du altid får det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokale nyheder

Få nyheder fra dit nærområde, og hold dig opdateret på vejr, trafik og erhvervs-nyheder i dit nabolag.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant?? Gem artiklen til senere.

En del gerningsmænd synes at gå fri