Udenlandske komikkonger: Her er de mest indtjenende komikere

Tv-stjernen Jerry Seinfeld topper Forbes liste takket være en lukrativ aftale med Netflix

Jerry Seinfeld er særdeles velhavende, viser opgørelse.
Jerry Seinfeld er særdeles velhavende, viser opgørelse.
Følg Internationale kendte

En række af verdens sjoveste personer kan gå grinende til banken.

Erhvervsmagasinet Forbes har nemlig offentliggjort listen over de mest indtjenende komikere i perioden juni 2016 til juni 2017 ved at sammenligne blandt andet forretningsaktiviteter, lønninger fra turnéer, optrædener, reklameaftaler, kontrakter samt tv- og filmprojekter.

Efter et år på andenpladsen napper Jerry Seinfeld atter førstepladsen. Hele 63 millioner dollar er fosset ind på den 63-årige tv-stjernes konto det forgangne år, skriver Forbes.

Kongerne af komik: Så meget tjener Anden, Øgendahl, Casper C. og de andre

Amin Jensen: Derfor har jeg underskud

Lukrativ Netflix-aftale
Især er det en aftale med streaminggiganten Netflix, der klinger på komikerens konto.

Også Chris Rock har fået sig en lukrativ aftale med Netflix, men også den 52-årige tidligere oscarværts seneste show, "Total Blackout Tour", har sikret ham en stor del af indtjeningen på 57 millioner dollar det forgangne år.

Simon Jul klar til at snøre danseskoene

Hollywood-veteranen Louis C. K. lander på listens tredjeplads med sin indtjening på 52 millioner dollar. Foruden at optræde med sine egne jokes skriver den stenrige stjerne også for andre, og det har været en solid indtægtskilde.

Flere indtægtskilder
Dave Chappelle ligger på fjerdepladsen, mens listens eneste kvinde er den emmyvindende Amy Schumer, som snupper femtepladsen med en indtægt på 37,5 millioner dollar.

Især skyldes den store indtjening den 36-årige fremadstormende stjernes show "Inside Amy Schumer", en Netflix-komedie, salg af en biografi og reklameaftaler med blandt andet en ølproducent.

Resten af top ti består af Kevin Hart, Jim Gaffigan, Terry Fator og Jeff Dunham, mens Sebastian Maniscalco indtager tiendepladsen.

Seneste nyt

Ekstra Bladet har givet statsministeren en lys idé

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.