Udskyder nyt tv-show: Haster grædende hjem til syg mand

Sharon Osbourne må sætte sit nye talkshow i bero for en stund, fordi hendes mand, Ozzy Osbourne, er blevet meget syg med coronasmitte oveni sin Parkinsons sygdom samt operationer i ryg og nakke

Sharon Osbourne brød grædende sammen, da hun fortalte, at hun måtte haste hjem for at pleje sin coronasyge - og i forvejen svækkede - mand, Ozzy. Foto: Ritzau Scanpix
Sharon Osbourne brød grædende sammen, da hun fortalte, at hun måtte haste hjem for at pleje sin coronasyge - og i forvejen svækkede - mand, Ozzy. Foto: Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg Internationale kendte

Sharon Osbourne brød grædende sammen, da hun besøgte den kontroversielle tv-vært Piers Morgan i hans nye show 'Uncensored' på den britiske tv-kanal TalkTV torsdag.

Årsagen var, at hun netop havde fået at vide, at hendes mand, Ozzy Osbourne, som p.t. er hospitalsindlagt i Los Angeles efter nogle operationer, var blevet konstateret smittet med corona samme nat.

Efterfølgende hastede den bekymrede viv ud af studiet for at flyve mod det amerikanske, hvor hun bliver genforenet med sin syge gemal.

Det betyder samtidig, at Sharon Osbourne er nødt til at sætte sit nye talkshow 'The Talk' på TalkTV på pause for en stund, selv om programmet lige har haft premiere.

Det var ellers hendes tv-comeback, efter at hun sidste år blev fyret fra den amerikanske udgave af 'The Talk' sendt på CBS. Det skete, efter hun på daværende tidspunkt gik ud og forsvarede netop Piers Morgan, der på det tidspunkt var midt i en shitstorm.

Det skriver The Sun, som bringer billederne af en grædende Sharon.

- Ozzy blev diagnosticeret i nat vores tid (britisk tid, red.). Jeg har talt med ham, og han er o.k. Men jeg er meget bekymret for ham lige nu. Nu har vi haft to år, uden at han blev smittet. Så det er bare hans held, at det blev nu (hvor han i forvejen er indlagt, red.). Jeg vil holde om ham og kysse ham - med tre mundbind på. Min familie er mit liv. Men jeg kan virkelig ikke forstå, hvor uheldig JEG er. Jeg har kun været her tre dage, og nu kommer jeg til at misse mit show. Det er forfærdeligt, fortalte Sharon Osbourne, som dog lover 'at komme tilbage om en uges tid'.

Artiklen fortsætter under videoen ...

- Jeg kommer tilbage. Det ved jeg, at jeg gør. Det vil tage mig en uges tid at få min gamle mand tilbage på ret køl, og så er jeg retur. Jeg kender min mand. Vi får ham tilbage, og så tester han negativ i næste uge, siger Sharon Osbourne.

Parkinsons og operationer
Selvom fru Sharon mener, at det var heldigt, at Ozzy blev smittet, mens han i forvejen var i behandling på et hospital, kommer covid-diagnosen på ingen måde særligt belejligt. Ozzy Osbourne har således andre problemer at bøvle med, der gør, at han er i risikozonen for at dø af coronasmitten.

I 2019 fik han den hårde besked, at han lider af Parkinsons sygdom, og komplikation fra operationer i ryg og nakke for nylig gør, at han er endnu svagere og meget mindre mobil end normalt.

Kendere af Ozzy Osbourne vil vide, at dét betyder, at han nærmest ikke kan gå. Han gik således i forvejen med stok for at kunne komme rundt.

- Han har én operation tilbage, og han er ved at dø for at kunne komme hjem, siger Sharon Osbourne.

Mere fra Ekstra Bladet+

Er Danmark for lille til store hemmeligheder?

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind

Udforsk Ekstra Bladet+