Undertøjsmodel deler uventet nyhed

Victoria's Secret-modellen Romee Strijd venter barn, selvom hun troede, hun ikke kunne få børn

Den hollandske model Romee Strijd er gravid. Foto: Andy Wong / Ritzau Scanpix
Den hollandske model Romee Strijd er gravid. Foto: Andy Wong / Ritzau Scanpix

Kun to år efter, at den 24-årige Victoria's Secret-model Romee Strijd fik at vide, at hun ville få meget svært ved at få børn, kan hun nu dele den glædelige nyhed, at hun og kæresten Laurens van Leeuwen skal være forældre.

Den hollandske model fik for to år siden stillet diagnosen polycystisk ovarie syndrom (PCOS), efter at hendes menstruation var udeblevet i syv år, fortæller hun på Instagram.

'Jeg var knust, fordi at blive mor og få en familie med Laurens van Leeuwen er min største drøm. Jeg var så bange for, at det aldrig ville blive muligt, fordi jeg fik fortalt, at det ville være sværere for mig at få børn på naturlig vis', skriver hun på Instagram.

Romee Strijd begyndte efter den hårde besked at undersøge PCOS nærmere, og hun fandt ud af, at hendes tilfælde sandsynligvis skyldtes, at hun pressede sin krop for hårdt med rejser, arbejde og restriktive diæter.

'Jeg tror, jeg pressede min krop for hårdt, og helt ærligt alle kroppe er jo forskellige, men jeg tror ikke, at min vægt var sund for min krops evne til at fungere normalt, og jeg kunne ikke klare de konstante rejser', skriver hun.

Derfor gik hun over til en livsstil, hvor hun trænede mindre intensivt, spiste mindre restriktivt og slappede mere af.

'Jeg er så taknemmelig over at kunne sige, at jeg fik min menstruation tilbage i november, og snart er vi en familie på tre', skriver modellen.

Farvel til silikonen

Romee Strijd har været en af Victoria's Secrets 'engle' siden 2015. Foto: Evan Agostini / Ritzau Scanpix
Romee Strijd har været en af Victoria's Secrets 'engle' siden 2015. Foto: Evan Agostini / Ritzau Scanpix

Tro på jer selv
Romee Strijd runder opslaget af ved at komme med en opfordring til alle kvinder, der arbejder på at blive gravide.

'Tro på jer selv og vær gode ved jer selv og jeres kroppe, og lad ikke tankerne gå jer for meget på', skriver hun.

Ifølge People begyndte Romee Strijd og kæresten Laurens van Leeuwen at date i 2010, og i januar kunne de fejre 10 år som par.

Strijd har været model siden 2014, og i 2015 blev hun en af Victoria's Secrets såkaldte 'engle'.

Fans amok: Se realitystjernens usædvanlige badedragt