Førende Hollywood-stjerner står for tiden sammen om Time's Up-initivativet, hvor de kæmper mod sexchikane og seksuelle overgreb mod kvinder.
Eva Longoria og Reese Witherspoon er blandt de berømte kvinder, der åbenlyst bakker op om sagen, og under nattens Oscarfest i filmbyen ville Emma Watson også vise, at hun er med på, at tiden er inde til at respektere kvinder.
Mens du sov: Opsigtsvækkende tale stjal showet
Den 27-årige skuespiller var dog mindre heldig i sin måde at vise sin opbakning op. Da hun dukkede op til Vanity Fairs Oscarfest, var det med en stor tatovering på sin ene arm.
'Times Up' stod der med store sirlige bogstaver. Og så var der nok at skrive om på Twitter.
Tatoveringen mangler nemlig en afgørende apostrof og er derfor grammatisk ukorrekt.
- Jeg elsker, at Emma Watson prøver så hårdt på at bevise, hvor meget feminist hun er, når Time's Up-tatoveringeb mangler en apostrof, skriver Aaron KD Bourn.
Også Michael Bancroft har spottet fejlen.
- Emma Watson, har du glemt apostroffen i din Time's Up-tatovering? Meget dårlig grammatik, skriver han.
Heldigvis for Emma Watson er tatoveringen ikke permanent, skriver Daily Mail.
Caroline Fleming i imponerende selskab: Lå i vilde Oscar-gaveposer
Der skete en fejl under valideringen af din bruger.
Gå til Min profil eller prøv igen senere.