Vagina-duftlys eksploderede

Det gik ikke helt udramatisk til, da en kvinde skulle tænde et duftlys, som Gwyneth Paltrow står bag

Gwyneth Paltrows duftlys 'Smells like my vagina' var utroligt populært, da det blev lanceret i 2020. Foto: Dennis Van Tine/Ritzau Scanpix
Gwyneth Paltrows duftlys 'Smells like my vagina' var utroligt populært, da det blev lanceret i 2020. Foto: Dennis Van Tine/Ritzau Scanpix
Følg Underholdning
Følg INTL. Kendte

I 2020 lancerede skuespillerinden Gwyneth Paltrow et duftlys med navnet 'Smells Like my Vagina'.

Og det var et duftlys i høj kurs. Det blev udsolgt på rekordtid - og nu skaber det igen overskrifter. Denne gang er det dog af en helt anden årsag. Det skriver Dagbladet.

Eksploderede
Journalisten Jody Thomson fortæller i en kommentar i The Guardian om en skræmmende oplevelse, hun havde, med det populære duftlys, som hun havde vundet i en quiz. 

- Jeg bor i en lille toværelses lejlighed i London med min partner, David, og vores to katte. Jeg elsker duftlys, og gennem den sidste runde af lockdown har de varme flammer og duften givet mig glæde om aftenen.

Inden brug havde Thomson trimmet vægen som beskrevet i instruktionerne.

- Få minutter efter jeg havde tændt vægen, eksploderede lyset. Flammerne strakte sig en halv meter ud af krukken, og stykker af smeltet voks fløj rundt.

Artiklen fortsætter under billedet...

Det er ikke første gang, et af Paltrows duftlys er årsag til en en dramatisk episode. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix
Det er ikke første gang, et af Paltrows duftlys er årsag til en en dramatisk episode. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix
 

Gik i panik
Thomson beskriver, hvordan hun og partneren ikke turde gå i nærheden af lyset efter det eksploderede. De turde ligeledes heller ikke at sprøjte vand på, da de var bange for, at den smeltede voks ville sprøjte overalt.

- David og jeg gik i panik og prøvede at finde ud af, hvad vi skulle gøre. Vi var lettede, da alle kattene var i sikkerhed og sov på værelset. Heldigvis, efter hvad der føltes som flere år, men som nok kun var fem minutter, faldt flammerne til ro, og jeg kunne blæse lyset ud.

Krukken var derimod fuld af sod, og etiketten var smeltet.

Ikke første gang
Det er ikke første gang, et af Gwyneth Paltrows famøse duftlys eksploderer. Coby Watson fra Texas havde sidste år en oplevelse magen til efter at have betalt omkring 475 kroner for lyset.

Ifølge blandt andre The Guardian gik lyset op i flammer og eksploderede cirka tre timer efter det var blevet tændt.

Det resulterede i, at Watson sagsøgte Goop, som er det wellness- og livsstilsmærke, som Gwyneth Paltrow har grundlagt - og som har produceret duftlyset. Watson sagsøgte mærket for 30 millioner kroner.

Dog havde Watson ignoreret en advarsel, som fulgte med lyset om, at det ikke måtte brænde i mere end to timer.

En talsmand for Goop udtalte derfor, at anklagen var useriøs, og at produktets ydeevne og sikkerhed er godkendt etter standardtest.

Gwyneth Paltrow har ikke selv kommenteret sagen.

--------- SPLIT ELEMENT ---------

Hvorfor gør reality-deltagere deres Instagram-profiler private? Hør to af de nye deltagere fra 'Paradise' i Ekstra Bladets nye podcast 'Der er brev!' herunder eller i din podcast-app

Mere fra Ekstra Bladet+

Qatar er et diktatur, styret af emiren og et præsteskab med rod i shariaen

Udforsk Ekstra Bladet+

Hvilke nyheder skal vi vise her?

Med en gratis bruger kan du selv vælge!
Så er du altid opdateret på lige præcis det, der interesserer dig. Læs mere

Brugervilkår - Har du en bruger? Log ind