Vanvittig rabat: Skærer 37 millioner af prisen

Stjerneparret John Legend og Chrissy Teigen kæmper for at få solgt deres gigantiske hus

John Legend og Chrissy Teigen har været gift siden 2013. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix
John Legend og Chrissy Teigen har været gift siden 2013. Foto: Jordan Strauss/Ritzau Scanpix

Boligpriserne i Danmark er braget op under coronakrisen, hvor det har været en ganske god forretning at være boligejer i de store danske byer.

Billedet er dog ikke det samme i Beverly Hills - i hvert fald ikke for John Legend og Chrissy Teigen, der siden august har kæmpet for at få solgt deres hus.

Kendisparret satte oprindeligt det 791 kvadratmeter store hjem til salg for 23,9 millioner dollars - 148,5 millioner kroner - men den pris var alt for optimistisk.

Derfor har de siden sat prisen ned ad flere omgange, inden de nu er klar til at sælge huset med et svimlende rabat. I øjeblikket forlanger de 17,95 millioner dollars - 111,5 millioner kroner. Det skriver flere medier - heriblandt Daily Mail og Realtor.

Hvis man er hurtig til hovedregning - eller har adgang til en lommeregner - kan man snildt regne ud, at det er noget af en rabat, parret nu tilbyder. Faktisk kan en eventuel køber spare hele 37 millioner kroner i forhold til den oprindelige pris.

Hjemmet, der har syv soveværelser og syv badeværelser og ligger på en små 4000 kvadratmeter stor grund, har tidligere været ejet af blandt andre sangerinden Rihanna.

Hvis de får den ønskede pris for huset, har John Legend og Chrissy Teigen dog stadig gjort en god forretning. De købte det nemlig i 2016 for 14,1 millioner dollars - svarende til 87,6 millioner kroner med dagens kurs.

Parret, der har været gift siden 2013 og har to børn sammen, er allerede flyttet i et nyt hjem i Beverly Hills-området. Det betalte de ifølge Daily Mail 17,5 millioner dollars - 108,7 millioner kroner.

Mens John Legend og Chrissy Teigen må sænke prisen, forholder det sig anderledes på det danske boligmarked. Men skal du købe eller vente, hvis du vil ind på boligmarkedet? Det kan du læse eksperternes bud på her. (+)