Var helt tæt på skudoffer: 'Hun døde i mine arme'

En chef-elektriker fra optagelserne til 'Rust' stod ved siden af filmfotografen Halyna Hutchins, da hun blev ramt af det dødelige skud fra Alec Baldwins pistol

Chefelektriker Serge Svetnoy (tv.) taler ud om filmfotograf Halyna Hutchins (th.) død i forbindelse med optagelserne til filmen 'Rust'. Privatfoto
Chefelektriker Serge Svetnoy (tv.) taler ud om filmfotograf Halyna Hutchins (th.) død i forbindelse med optagelserne til filmen 'Rust'. Privatfoto
Følg Internationale kendte

Serge Svetnoy, der er såkaldt chef-elektriker på filmen 'Rust', giver udtryk for sin store sorg over filmfotografen Halyna Hutchins død, efter at hun ved et uheld blev skuddræbt af Alec Baldwin på filmsettet.

Det gør han på sin Facebook-profil.

'Ja, jeg stod skulder ved skulder med Halyna under det fatale skud, der tog hendes liv og sårede instruktøren Joel Souza. Jeg holdt hende i mine arme, mens hun var døende. Hendes blod var på mine hænder,' skriver han i et følelsesladet opslag på Facebook.

I selvsamme opslag hævder chef-elektrikeren, at 'uagtsomhed og upofessionalisme' var årsag til ulykken, hvor skuespilleren Alec Baldwin affyrede en pistol, der mod forventning var skarpladt. Det kostede filmfotografen Halyna Hutchins livet.

'Uagtsomheden fra den person, der skulle kontrollere våbnet på filmsettet, gjorde det ikke. Den person, der skulle meddele, at den ladte pistol var på settet, gjorde det ikke. Den person, der skulle have tjekket våbnet, før han bragte det til settet, gjorde det ikke ...', skriver han og fortsætter:

'... Og et MENNESKES DØD ER RESULTATET!'.

Halyna Hutchins. Foto: Fred Hayes/Getty Images for SAGindie
Halyna Hutchins. Foto: Fred Hayes/Getty Images for SAGindie
 

Opråb til producere
Serge Svetnoy kommer med et opråb til filmproducere generelt. Han mener, de bør have bedre styr på sikkerheden, når de laver film - især med henblik på skydevåben, eksplosioner og andre farlige elementer.

'Det her er et område, der ikke skal spares på,' fastslår han.

'For at spare en skilling ansætter man nogle gange folk, der ikke er fuldt kvalificerede til det komplicerede og farlige job, og man risikerer andres liv og samtidig også sit eget liv'.

'Jeg forstår godt, at I altid kæmper for budgettet, men I kan ikke tillade, at dette sker,' tilføjer han. 

Artiklen fortsætter under videoen ...

Sagen kort: Sådan lød alarmopkaldet efter Alec Baldwin havde affyret rekvisitpistolen

Et luftfoto af det filmset, hvor stjerneskuespilleren Alec Baldwin affyrede en pistol, der dræbte Halyna Hutchins. Foto: Jae C. Hong/Ritzau Scanpix
Et luftfoto af det filmset, hvor stjerneskuespilleren Alec Baldwin affyrede en pistol, der dræbte Halyna Hutchins. Foto: Jae C. Hong/Ritzau Scanpix
 

Ønsker det ikke for nogen
Chef-elektrikeren er - ligesom resten af folkene på filmsettet - tydeligt påvirket af hændelsen, hvor hans veninde, den døde filmfotograf, på tragisk vis mistede livet.

'Jeg ønsker ikke, at nogen skal gennemgå det, jeg gik igennem, hvad hendes mand og hendes søn, Andros, gik igennem, og skuespilleren Alec Baldwin, som har fået udleveret en pistol på settet.'

'Han må leve med tanken om, at han tog livet af et andet menneske på grund af uprofessionelle mennesker,' lyder det fra Serge Svetnoy.

Filmbranchen er i sorg efter den tragiske ulykke

Seneste nyt

Mit EB

Opret en gratis konto og få adgang til:
miteb-dagensvigtigste.jpg

Dagens vigtigste

Redaktionen udvælger dagens vigtigste artikler, så du altid er opdateret på det nyeste fra ind- og udland

miteb-lokalenyheder.jpg

Lokalt

Hold dig opdateret på vejr, trafik, bolig- og erhvervsnyheder i din kommune.

miteb-follow.jpg

Følg emner

Abonnér på de emner, der interesserer dig, så du aldrig går glip af noget.

miteb-saved.jpg

Gem artikler

Læst noget interessant? Gem artiklen til senere.

Hvordan synes Mette Frederiksen selv, det går?