Venner-stjerne overrasker med vild rolle

David Schwimmer, der er kendt fra tv-serien 'Venner', skal spille O.J. Simpsons forsvarsadvokat over for Oscar-vindende skuespiller

Sådan ser Venner-stjernerne ud i dag. (Video: Splash)

Fra Ross til Robert.

Skuespilleren David Schwimmer, som mest af alt er kendt for sin rolle som den nørdede og håbløst forelskede palæontolog Ross i tv-serien 'Venner', skifter fuldstændig filmisk karrierespor.

De seks skuespillere fra 'Venner' har tjent styrtende med penge på serien. (Foto: Cinetext Bildarchiv) TV Verdens bedste venner: Så rige er de

Siden serien sluttede i 2004, har 48-årige Schwimmer lavet et par film, instrueret og lagt stemmer til tegnefilm, men nu er han hyret til at spille advokaten Robert Kardashian, som er kendt for at forsvare sin ven, den amerikansk fodboldspiller O.J. Simpson, der i 1994 blev anklaget for mordet på sin ekskone og hendes nye kæreste.

Det fremgår af filmsiden IMDB.

Matt LeBlanc forstod først efter noget tid, at han virkelig var nomineret til en Emmy. (Foto: AP) Intl. kendte Joey fra Venner forbløffet over nominering

Det bliver den Oscar-vindende skuespiller Cuba Gooding Jr., der skal spille O.J. Simpson. Tv-miniserien får titlen 'American Crime Story: The People vs' og har premiere i 2015.

Hvis Robert Kardashians efternavn virker bekendt, er det, fordi han er far til de tre Kardashian-søstre Kim, Kourtney og Khloe, som bl.a. er kendt fra reality-tv.

Robert Kardashian døde af cancer i spiserøret i 2003 og blev 59 år gammel.

Og for O.J. Simpsons vedkommende så blev han ikke kendt skyldig i mordanklagerne, men sidder alligevel nu i fængsel for røveri og kidnapning.

1 af 2 David Schwimmer. (Foto: AP).
2 af 2 Skuespillerne fra tv-serien 'Friends'. (Foto: AP).
0 kommentarer
Vis kommentarer